Jobbet "Kreativ mediegrafikerelev til Vejdirektoratet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sammen med kollegerne i Vejdirektoratets Kommunikationsområde skal du som mediegrafikerelev være med til at sikre, at vores ambitioner om professionel, nytænkende og dialogskabende kommunikation kommer ud over rampen.

Du bliver en del af det grafiske team, hvor du kommer til at arbejde med Vejdirektoratets visuelle identitet, både på konceptuelt niveau og på det praktiske plan i hverdagen.

Sammen med vores øvrige grafikere kommer du til at løse mange forskellige grafiske opgaver både til trykte og digitale medier. Du vil blandt andet være med til at udvikle infografikker, layoute publikationer, lave animationer, designe materiale til udstillinger, arbejde med kampagner og håndtere logistik omkring fotoshoots, billedbehandling og administration af fotos til internt brug.

I løbet af din elevtid vil du få en bred kontakt til hele organisationen og til eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Hos os arbejder du med opgaver, der skaber værdi i danskernes hverdag, og Vejdirektoratet er et sted med mange berøringsflader både til trafikanter, borgere og den politiske verden. Vi sørger for, at du får en god introduktion til Vejdirektoratet og ikke mindst til dine nye arbejdsopgaver.

Din profil

  • Du er under uddannelse som mediegrafiker og har bestået grundforløbet (eller består sommeren 2021).
  • Du har erfaring med at bruge Adobes designprogrammer og Office-pakken.
  • Du tænker og arbejder kreativt og selvstændigt, og du kan omsætte abstrakte idéer til konkrete løsninger.
  • Du sætter en ære i at få gjort dine opgaver færdige til den aftalte tid og kvalitet.
  • Du er en udpræget holdspiller, og du har det fint med at blive sat i sving af andre.
  • Du er god til at formulere dig på skrift og i tale, og du har styr på dansk retskrivning.

Det er en fordel, hvis du har en vis interesse for kommunikation omkring veje og trafik og den offentlige debat omkring infrastruktur generelt.

Om os
I Vejdirektoratet arbejder vi sammen for at sikre et højt informationsniveau på alle vores projekter og for at gøre vores unikke viden om trafik på de danske veje tilgængelig for offentligheden.

Du bliver en del af en kommunikerende og kreativ enhed, hvor vi er 16 medarbejdere, der har ansvaret for visuel og digital kommunikation, kampagner, intern kommunikation, presse, sociale medier samt projektkommunikation. Design og grafiske elementer er en afgørende del af vores kommunikation.

Hos os hylder vi de gode ideer og koncepter i et ambitiøst arbejdsmiljø, samtidig med at vi sætter pris på godt humør og en uhøjtidelig hverdag, hvor vi skaber resultaterne sammen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn er i henhold til gældende overenskomst både under praktikken og skoleophold. Din første arbejdsdag er 1. marts 2021.

Ansættelsesperioden er i udgangspunkt 3 år, og arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Du får gode arbejdsbetingelser med flekstidsordning.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte grafiker Mads Rahbek Hougaard på 4161 1322 eller mrh@vd.dk

Er du interesseret
Send din ansøgning senest søndag den 14. februar. Vi forventer at afholde samtaler i uge 7 og 8.Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og en pdf af din portfolio med udvalgte eksempler på grafiske opgaver, som du har lavet.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.