Jobbet "Kreativ leder til fremtrædende almene projekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du bidrage med viden inden for det almene faglige felt, som gør at du kan være med at udvikle feltet både arkitektonisk og forretningsmæssigt?
Til vores faglige felt “Almene boliger”, hvor vi skaber inspirerende boligmiljøer og fremtidens bolig, søger vi en kreativ leder med ovenstående kompetencer. Som kreativ leder skal du varetage konkurrencearkitekt- og projektlederrollen. Du skal tage ansvar for projektets gennemførelse, og sikre fremdrift og fokus igennem de indledende faser.

Projektledelse med kunden i centrum
Du er en ambitiøs arkitekt, som er vant til at have tæt kontakt til samarbejdspartnere, beboere og bygherren. Du er en kreativ formgiver og udpræget æstetiker, som brænder for at skabe boliger til alle, og har en interesse for, hvordan god arkitektur evner at gøre boligområder til et bedre sted at bo. Du har et indgående kendskab til de almene regelsæt, både indenfor renoveringsopgaver og nybyggeri.

Du får en bærende rolle som kreativ leder i vores team, der arbejder med almene boliger. Du skal varetage rollen som både konkurrencearkitekt og projektleder. Vi ser dig som sparringspartner på de opgaver, der ligger i det faglige felt, og sikrer den faglige viden ind i projekterne, og herigennem udbygger kompetencerne i teamet.

Du interesserer dig for udviklingen af det almene faglige felt, både ved at være på forkant med tendenser og forretningsmuligheder. I samarbejde med kreativ chef Inge Nielsen Skytte, skal du identificere muligheder i relation til salgs-, kunde- og marketingstrategi.

Vi forventer derudover, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne.

En stolt tegnestue med styrker i det integrerede samarbejde
Sweco Architect er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Den 1. marts 2018 blev Årstiderne Arkitekter og Kant en del af Sweco Danmark og Sweco Architects. Du vil blive en del af en stor rådgivningsvirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og med stor variation i projekter.

Hos os er kunden i centrum – vi stræber efter at være tæt på kunden i hele processen, så vi sikrer, at vi udarbejder gode løsninger og skaber værdi for kunde og brugere. Derfor vil du opleve, at du som en del af Seco Architect både får faglig udvikling og plads til at tage initiativer. Vores fællesskab bunder både i den lange, gode historie vi har, men ligesåmeget i den tætte daglige kommunikation, som vi vægter højt -både internt og i forhold til de involverede parter, og naturligvis også overfor kunden.

Vi er dybt forankret i den skandinaviske arkitekturtradition. Med fokus på materialitet, lys, mennesker og kontekst stræber vi efter at skabe social, økonomisk, miljømæssig og fremtidssikret værdi for vores kunder, brugerne af vores arkitektur og dens omgivelser. Vores arkitektur er relevant, bæredygtig og videnbaseret, og tager afsæt i funktionalitet, æstetik samt social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed.

Om os
Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi. Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende. Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Sådan søger du stillingen
Du kan kontakte Inge Nielsen Skytte på telefon: +45 2322 7475 eller e-mail: ingenielsen.skytte@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 22. august 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.