Gå til hovedindhold

Er du interesseret i at arbejde med omstillingen af energisektoren og være en del af et voksende konsulenthus med et højt fagligt niveau og kunder i indland og udland?

Hos Added Values P/S skaber vi værdi sammen med vores kunder ved at optimere, effektivisere og videreudvikle deres anlægsporteføljer, med afsæt i el- og varmeproducerende anlæg samt integrerede energisystemer

Fagligt velfunderet og udviklingsorienteret
Vi søger en analytisk stærk person med viden indenfor kraftvarmeprocesser samt energiteknik og gerne med praktisk erfaring fra el- og varmeproducerende anlæg. Jobbet er primært karakteriseret ved analysearbejde og beregnings-, optimeringsopgaver, som løses i direkte samarbejde med vores danske og internationale kunder i energibranchen. Du bliver en del af et specialistteam i Added Values P/S, hvor du og dine kollegaer tilsammen dækker en bred vifte af specialistkompetencer indenfor energiteknologier.

Din profil
Du har en videregående uddannelse som f.eks. civilingeniør gerne med mindst 3 års erfaring indenfor el- og varmeproducerende anlæg. Du er analytisk anlagt, har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen og er interesseret i at udvikle nye løsninger i samarbejde med vores kunder.

Du har:

  • Viden og erfaring med el- og varmeproducerende anlæg, fx indenfor anlægskoncepter, effektivisering eller flexibilisering
  • Viden og erfaring indenfor modellering og analyse af energiproducerende anlæg, herunder termodynamiske forhold, gerne suppleret med viden om reguleringsteknik, energimarkeder og systemer samt lovgivning indenfor energisektoren
  • Erfaring med programmering og er vant til at bruge avancerede analyse og beregningsværktøjer

Løsningsorienteret personprofil
Du er:

  • lyttende, analytisk og kan arbejde i teams og har sans for detaljen
  • Indstillet på at sætte kundefokus højt og samtidig formår du at kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Brænder for at arbejde i energibranchen og sætter et fagligt og udfordrende jobindhold højt
  • Trives godt i en dynamisk organisation med varierende opgavetyper og opgavevarighed
  • Positiv af natur, er god til samarbejde og ønsker at udvikle din faglighed
  • Du kan arbejde selvstændigt og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Indstillet på mindre rejseaktivitet

Added Values P/S som arbejdsplads
Du vil få et udfordrende job med mulighed for faglig udvikling i en virksomhed, som prioriterer at være i front fagligt, kvalitetsmæssigt og organisatorisk. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst med et godt socialt og spændende fagligt miljø med ansvar svarende til dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er i Vejle

For yderligere information om stillingen kontakt:
Adm. Direktør, Neino Holm, nho@addedvalues.eu tlf. 2447 9547.
Tommy Mølbak, tmo@addedvalues.eu tlf. 2447 9544
Ansøgningsfrist: 20 november

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Vejle
keyboard_arrow_up
Startdato
25. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. november 2017
phone
Kontakt
Neino Holm
Tlf.: 2447 9547
work
Jobtype
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.