Jobbet "Kort- og landmålingstekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

MT Højgaard er én af de førende aktører i Danmark i brugen af BIM og VDC, og hos os er kort- og landmålingsteknikeren blevet et centralt bindeled mellem de virtuelle miljøer og produktionen. Vi søger derfor en erfaren kort- og landmålingstekniker, som er i stand til at kombinere sine landmålingsfærdigheder med MT Højgaards BIM- og VDC-arbejde.

Du bliver en del af afdelingen Anlæg og Beton Vest, hvor dine primære arbejdsområder vil være at udarbejde landmålingsdata og supportere formænd og projektledere i forbindelse med Anlæg og Beton Vests projektportefølje. Derudover bliver du udførende på mindre landmålingsopgaver. Dit arbejde vil ske tæt sammen med den øvrige produktion, og sammen skal I sikre en effektiv og produktivitetsfremmende proces.

For os handler det om at sætte projektet i centrum, gøre hinanden gode og frem for alt arbejde sammen. I Anlæg og Beton Vest tror vi på, at vores stærke sammenhold er vejen til de bedste resultater og en forudsætning for, at du lykkes som kort- og landmålingstekniker. Afdelingen har kontor i Risskov.

Opgaver og ansvarsområder
Du skal være indstillet på at tage aktivt del i projekterne og sammen med projektteamet gennemgå projektmaterialet for bygbarhed samt kollisionsfejl og mangler. Du vil få ansvaret for at designe 3D-modeller, der blandt andet skal sikre overblikket i omfangsrige anlægsprojekter. Derudover vil du få ansvaret for at udarbejde data til landmålingsudstyr og maskinstyring, opstarte og supportere projekter samt deltage og rådgive til projektmøder. Det er ligeledes vigtigt, at du løbende træner og oplærer vores timelønnede og formænd i brugen af udstyr samt at supportere disse.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af landmålingsdata fra Revit-bygningsmodeller
  • Udarbejdelse af landmålingsdata fra Civil 3D
  • Udarbejdelse af 3D-afvandings- og overflademodeller i Autodesk Civil 3D
  • Udarbejdelse af data til landmålingsudstyr og maskinstyring
  • Administration af udstyr og licenser for p.t. 8 totalstationer og 6 GPS’er
  • Landmålingssupport på projekter

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet kort- og landmålingstekniker og har minimum 5 års praktisk erfaring med CAD- og GIS-systemer. Det er derudover en fordel, hvis du er en erfaren bruger i Autodesk Civil 3D og Revit. 

Du trives med, at en stor del af din arbejdsdag foregår ude på projekterne. Du er kendetegnet ved at arbejde systematisk og selvstændigt planlægge dine opgaver, som du formår at følge til dørs.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person er:

  • energisk og motiverende at arbejde sammen med
  • nysgerrig og orienteret mod nye løsninger
  • forstår at bidrage og skabe resultater i teamet

Vi tilbyder
I MT Højgaard vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Vi har masser af inspirerende og komplekse opgaver, som du bliver en del af, og dine kolleger er både ambitiøse og kompetente. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt afdelingsdirektør Søren Lund, mobil +45 2270 9795.

Send os din ansøgning og CV via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er senest søndag den 31. marts 2019.

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater med henblik på snarlig tiltrædelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder