Jobbet "Koordinator/projektleder til opfølgning på drift, vedligehold og opstart" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at være med til at sikre, at København har en velfungerende metro, og vil du være med på en rejse, hvor vi står over for at åbne både en letbane og en metrolinje til Nord- og Sydhavnen? I Metroselskabet åbnede vi for nyligt Cityringen, og derfor har vi nu behov for at styrke vores interne arbejdsprocesser og vores samarbejde med vores leverandører af drift og vedligehold af metro og letbane – både nu og på længere sigte.

Arbejdet sker i et samarbejde på tværs af Metroselskabets afdelinger samt med vores drifts- og vedligeholdsleverandører. Du vil blive en del af et stærkt hold med en god blanding af erfarne og nye medarbejdere.

Vi søger en ambitiøs og erfaren medarbejder, som kan varetage opgaven med at sikre, at driftsleverandørerne for både kommende metrolinjer og letbaner opbygger de rette organisationer for drift- og vedligehold samt leverer den nødvendige dokumentation og organisation efter aftalte tidsplaner. Derudover omfatter dine opgaver at følge op på de nuværende metrolinjer i drift, hvilket varetages med tilhørende rapportering og beslutningsoplæg til Metroselskabets øverste ledelse.

Ansvar
Du får et tværfagligt ansvar, som kræver forståelse eller ønske om forståelse af blandt andet sikkerhedsfaglige emner indenfor jernbaner i drift samt tekniske spørgsmål i forbindelse med metroens systemer og udstyr, opbygning af organisation og lignende.

Dit daglige arbejde vil bestå af følgende områder:

  • Supportere team lederen på arbejdet med opfølgning på driftskontrakter for metroen og letbanen.
  • Udarbejde og følge op på procedurer for opfølgning på leverancer fra drifts- og vedligeholdelsesleverandører
  • Overvåge leverandørens fremdrift og kvalitet samt sikre at væsentlige udfordringer identificeres og løses
  • Indgå i det daglige tilsyn ift. leverandørens kontraktforpligtelser
  • Koordinering med andre afdelinger i Metroselskabet og ved særlige lejligheder også myndigheder
  • Udarbejdelse af mødemateriale, præsentationer, beslutningsoplæg, statusrapportering, infonotater og lignende til blandt andet Metroselskabets direktion
  • Indgå i tværfaglige projekter internt i organisationen

Profil

  • Relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med projektledelse og leverandørsamarbejde (gerne mere end 5 år)
  • Erfaring med rapportering samt udarbejdelse af beslutningsoplæg og notater til øverste ledelsesniveau
  • Det er en fordel, at du har relevant erfaringer fra et arbejde i en politisk organisation
  • Du er i stand til at tænke strategisk og omsætter disse ideer til konkrete handlinger og identificerede mål
  • Du kan lide at finde løsninger på problemer
  • Stærk personlig motivation og vilje til at få ting til at lykkes
  • Stærke samarbejdsevner
  • Flydende i dansk og engelsk både mundtlig og skriftligt

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation i udvikling, fleksible og attraktive ansættelsesvilkår, løn efter kvalifikationer og dygtige og gode kolleger.

For yderligere information om jobbet henvises til Team Leder i afdelingen Operation og Assets Letizia Tempestilli på telefon 7242 4926

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder