Jobbet "Kontraktstyring og udvikling af rengøringskvaliteten i den københavnske metro" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Her er en invitation til at arbejde med udvikling af det, der er kåret som verdens bedste metro. Metroen i København har i dag en meget høj kundetilfredshed hvad angår kvaliteten af transportsystemet, herunder oplevelsen af rene og trygge stationer og tog. Men vi vil gerne blive endnu bedre, og det håber vi, at du kan hjælpe os med.

Vi søger en ny kollega, der har erfaring med styring og udvikling af kvaliteten af rengøring. Metroen har dagligt ca. 200.000 passagerer, så din indsats bliver synlig og får stor betydning for mange mennesker. Af samme grund er det et område, der har stor bevågenhed fra både Metroselskabets direktion og bestyrelse. Din opgave bliver at arbejde med udvikling og opfølgning på indgåede driftskontrakter på rengøringsområdet med Metroens leverandører, herunder at driftsrelaterede projekter lever op til opstillede mål.

Du vil indgå i enheden Operations & Assets (OA). Vi har ansvaret for at følge op på driftskontrakterne og har kontakten til Metroens drifts & vedligeholdelsesleverandører. Derudover sikrer vi håndtering af projekter og reinvesteringer i Metroen.

Du skal arbejde med et område, som har stor betydning for, at Metroen drives og vedligeholdes bedst muligt både i dag og i fremtiden. Du skal have lyst og kompetencer til at sikre den rette opfølgning på rengøring af Metroen og evaluere på problemer samt udarbejde forslag til forbedringsaktiviteter, projekter og lignende. Du skal kunne lide at arbejde i et meget tværfagligt miljø i spændet mellem drift, vedligehold, investeringer og kontraktopfølgning.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Opfølgning på driftskontakten og leverandørerne.
  • Deltage i at videreudvikle værktøjer til brug for kontraktopfølgning op imod strategiske målsætninger
  • Identificere og følge op på driftsforbedrende tiltag.
  • Deltage i tværgående projekter i Metroselskabet.

Kvalifikationer: 

  • Har minimum 3-5 års erfaring med målstyring eller kontraktopfølgning
  • Kendskab til rengøringsområdet er en fordel, men ikke noget krav
  • Erfaring med samarbejde med tekniske specialister og opfølgning på leverancer i tekniske og politiske organisationer.
  • Gode formuleringsevner mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk og kan indgå i et internationalt miljø.

Vi søger en kollega som:

  • er optaget af at drive rengøringsområdet og sikre høj kvalitet i samspil med leverandørerne.
  • er resultatorienteret, nysgerrig og kan holde flere bolde i luften samtidig.
  • er god til samarbejde med mange forskellige faggrupper og ledelseslag.
  • Har lyst til at være med til at udvikle Metroen.

 Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation i udvikling med dygtige og gode kolleger. Vi er ca. 25 medarbejdere i afdelingen og vi god blanding af både køn, alder, uddannelse og nationaliteter.
  • En mulighed for at sætte præg på Metroens fremtidige udvikling og succes.
  • Løn efter kvalifikationer og attraktive, fleksible ansættelsesvilkår.

Du er velkommen til at sende en ansøgning på engelsk.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt teamleder for Supervision and Support, Jens Troldborg på 7242 4538.

Vi holder løbende jobsamtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 26. juli 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder