Jobbet "Kontorchef og Chief Information Security Officer til Forsvarsministeriets Departement" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en dygtig leder med evner og erfaring inden for informationssikkerhed ogdatabeskyttelse? Så får du her en enestående mulighed for at sætte rammerne forarbejdet med GDPR og GRC på én af Danmarks største og mest unikkearbejdspladser.

Hvem er vi?
Som flagskib i Forsvarsministeriets organisation er vi i departementet rammesættende fororganisationens strategiske retning på tværs af hele ministerområdet. Med den tilspidsedesikkerhedspolitiske situation, verden befinder sig i, stiller det særligt høje krav til koncernens niveau af cyber- og informationssikkerhed samt databeskyttelse.
Cyber- and Information Security Divisionen (CID) blev etableret i starten af 2020 og er, som den første i staten, oprettet udelukkende for at fokusere på at styrke cyber- og informationssikkerheden, såvel som databeskyttelsen, inden for ét samlet ministerområde - Forsvarsministeriet.
På nuværende tidspunkt inkluderer CID ca. 60 medarbejdere og er kendetegnet ved at have en unik organisering, da den samlede enhed under cyber– og informationssikkerhed alle sidder i Danmark og ikke er spredt ud på forskellige lokationer i verden. Det betyder, at man har et stort fagligt fællesskab og vidensdeling med sine kollegaer samtidig med, at man er tæt på direktionen og dermed har indflydelse på beslutninger.

Opgaver og arbejdsområder
Som Kontorchef og CISO for Forsvarsministeriets Departement er din kerneopgave at lede i alt 9 medarbejdere, fordelt på et GRC-team, et GDPR-team og en DPO. Samtidig har du det overordnede ansvar for at rådgive, udvikle og sætte de overordnede rammer for departementets arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed og herved sikre, at
truslerne bliver håndteret optimalt og proaktivt.
Du indgår endvidere i centerledelsen ved Center for Cyber og Digitalisering i departementet samt i ledelsen af CID i fællesskab med afdelingschefen og de øvrige CISO’er forankret ved partnerenhederne. Således har du en bred kontaktflade, både på tværs af CID, men også i koncernen generelt, hvorigennem du bidrager til øget sikkerhed og modenhed og er en del af et stort fagligt fælleskab med ligesindede og dygtige kollegaer.

I det daglige refererer du direkte til Koncern CISO og afdelingschef, Claus Wiid Jakobsen, der også er chef for cyber- og informationssikkerhedsdivisionen.

Overordnet består dine opgaver i at:

  • Sætte rammerne og videreudvikle den strategiske retning for cyber– og informationssikkerheden i Forsvarsministeriets departement — med 8 centre — ud fra et koncernfælles fokus
  • Bidrage med rådgivning til de styrelser, som ikke har en CID partnerenhed (pt. Beredskabsstyrelsen, Regnskabsstyrelsen, Adjudantstaben og Auditørkorpset)
  • Understøtte ledelsen i departementet omkring drift af et ISMS
  • Lede enhedens 9 fagspecialister fordelt på henholdsvis et GRC-team, et GDPR-team samt en DPO
  • Sikre, at ledelsen har relevant ledelsesinformation til at kunne træffe beslutninger på cyber- og informationssikkerhedsområdet
  • Sikre awareness omkring cyber- og informationssikkerhed på alle niveauer i departementet, og dermed modne informationssikkerhedsniveauet med udgangspunkt i hverdagen for medarbejderne
  • Samarbejde bredt med både interne og eksterne interessenter, herunder de øvrige myndigheder og styrelsers CISO’er i Forsvarsministeriets organisation

 
Du er med til at gøre en konkret forskel, da du gennem dine medarbejdere iværksætter holdbare løsninger og skaber ”top in class” informationssikkerhed både på den korte og lange bane i departementet såvel som i resten af koncernen. Sammen med resten af CID bidrager du til at beskytte information om alle medarbejdere i Forsvaret, materiel, systemer,
operationer og dem der kæmper for Danmark. Det er det, der knytter os sammen og adskiller os fra andre. Det er også det, der giver os et stort og bredt ansvar, skaber et stærkt tværsamarbejde, tårnhøje ambitioner og gør os til en entreprenant organisation.

Desuden tilbyder vi dig en arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus, og hvor der er rig mulighed for at kombinere høj faglig udvikling med en fornuftig balance mellem privat-og arbejdsliv.

Det første år i stillingen
Inden for det første år i stillingen har du, qua din professionalisme og faglighed, skabt klare målsætninger, accept og følgeskab ift. cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelse i departementet.

Du er blevet anerkendt som en selvstændig leder, der skaber klare og realistiske målsætninger samt passende rammer, og du er klar til at støtte dine mellemledere og medarbejdere, når der er behov. Ligeledes formår du at støtte din nærmeste chef samt koncernledelsen i relevante sammenhænge.
Da du og dine medarbejdere har en masse projekter der skal implementeres, er du også blevet kendt som en faglig kompetent leder og sparringspartner, der sikrer, at projekterne kommer godt i mål.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med personaleledelse fra en politisk styret organisation, samt erfaring med at præsentere for og påvirke direktionsniveauet. Samtidig har du en solid erfaring med cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelse og formentlig en relevant videregående akademisk uddannelse.
Din forståelse for området gør dig i stand til at indgå i en meningsfuld dialog med dine medarbejdere og kollegaer, og med dine habile kommunikationsevner formår du at begå dig, og samarbejde, på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du trives med kompleksitet i opgaveløsningen, og du er i stand til at håndtere og strukturere indsatser og løsninger i denne kontekst såvel som prioritere og udstikke retningen for medarbejdere. Derudover deltager du aktivt ved møder i CID-ledelseskredsen, hvor det både det strategiske og de enkelte indsatser er i fokus.

Du besidder et stort drive, er initiativrig, imødekommende og arbejder ud fra en transparent, åben og tillidsfuld tilgang. Endelig besidder du en god selvstændighed i opgaveløsningen samtidig med, at du er en holdspiller.

Sådan søger du
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederst på siden.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2022. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Wiid Jacobsen på +45 20 21 26 72.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jeanne Dederding ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon +45 32 66 57 39.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvaret – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Forsvarsministeriets koncern i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen
kan ske på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er i Forsvarsministeriets Departement, Holmens Kanal 9, 1060 København.

Som ansat på Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder