Jobbet "Konsulenter inden for køle- og varmepumpeteknologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har brug for dig, som enten er en stærk projektmager, eller dig som er god til at spotte nye forretningsmuligheder med udgangspunkt i din faglighed inden for området. Du får som konsulent en central rolle i vores team, hvor du vil få en alsidig hverdag med bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere, både på kontoret, i laboratoriet og hos vores kunder.

Forsknings-og udviklingsprojekter går hånd i hånd med nye forretningsmuligheder
Vores projekter og rådgivningsydelser har et fælles mål om, at de skal have værdi for erhvervslivet samt bidrage til den grønne omstilling. Du vil bidrage til at udvikle vores styrkeposition og præge den fremtidige udvikling inden for køle- og varmepumpeteknologi.

Som projektmager/konsulent med fokus på forskning og udviklingsprojekter vil du primært arbejde med:

  • At udvikle og deltage i nye forsknings- og udviklingsprojekter inden for det termiske/energitekniske område
  • At generere projekter, skrive ansøgninger samt rejse funding
  • At løse konkrete kundeopgaver i samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  •  

Som konsulent med fokus på den kommercielle forretning vil du primært arbejde med:

  • Salg, tilbudsskrivning og gennemførsel af kundeopgaver
  • At hjælpe samt udvide vores eksisterende kundeportefølje (ved f.eks. ekspertrådgivning, energibesparelser, udviklingsprojekter, kvalitetssikring, produktudvikling, o.a.)
  • Udvikling af nye serviceydelser samt procedurer for udførsel af opgaver
  • Understøttelse og udvikling af vores kursusforretning

For begge stillinger vil der være rig mulighed for at udvikle din karriere både rent fagligt og forretningsmæssigt afhængig af dine ønsker og kvalifikationer. Jobbet er i Taastrup, men samarbejdet med vores afdeling i Aarhus vil naturligt medføre rejseaktivitet.

Innovativ og udadvendt ingeniør
Fælles for begge stillinger er, at du er uddannet ingeniør eller lignende, og er innovativ, struktureret og teknisk velfunderet. Du har erfaring med projektledelse, men det er også vigtigt, at du er nysgerrig, trives med at samarbejde med dine kolleger i teamet og arbejde selvstændigt i løsningen af dine opgaver.
Derudover forventer vi, at:

  • Du har et stærkt netværk inden for relevante brancher.
  • Du er udadvendt og serviceminded, da jobbet indebærer kundekontakt.
  • Du er god til at tænke nyt, ikke kun inden for dine fagområder, men også på tværs, og kan se muligheder for fremtidige tekniske løsninger, der kan løse problemstillinger og skabe værdi for virksomheder.
  • Du formår at få omsat dine idéer til konkrete projekter og får omsat tanke til handling.
  • Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale

Køle- og Varmepumpeteknik
Du bliver ansat i Køle- og Varmepumpeteknik, hvor du får 30 engagerede og dygtige kolleger, som er delt på to lokationer i hhv. Taastrup og i Aarhus.  Vi arbejder også med solenergi, bygningsoptimering, IOT, plug-in apparater, kølemidler og meget andet. Det forventes derfor, at du kan koble den køle- og varmepumpetekniske verden med disse fagområder samt vores omfattende laboratorier.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Esben Vendelbo Foged på tlf. 72 20 20 46 eller centerchef Claus Schøn Poulsen på tlf. 72 20 25 14. Telefonisk henvendelse skal ske efter den 27. juli 2020.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 14. august 2020.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.