Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent til tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre det gode samarbejde med kommunerne i arbejdet med klimatilpasning og skybruds-sikring?
Hver eneste dag regner rigtig mange mennesker med HOFOR. Vi leverer rent vand og håndterer spildevand for otte kommuner i hovedstadsområdet, og leverer fjernvarme, bygas og fjernkøling i København. Det stiller store krav til vores løsninger. Vi arbejder hver dag med at udvikle, bygge nyt og optimere vores forsyninger, og dét arbejde kræver tæt samarbejde med kommunerne. 
 
Fremdrift i klimatilpasning og skybrudssikring 
Du bliver konsulent i teamet Kommunepartner- og Klima i afdelingen for Miljø & Samarbejder, hvor du kommer til at arbejde med at skabe og bibeholde det gode samarbejder mellem kommuner og forsyningsselskaber, og på den måde bidrage til fremdrift i arbejdet med klimatilpasning og skybrudssikring. 
 
I teamet driver vi processerne, når HOFOR arbejder tæt sammen med kommunerne og de øvrige spildevandsselskaber om at koordinere indsatsen, der skal sikre hovedstadsområdet mod stigende vandstande og problemer ved ekstremregn. 
 
I teamet får du fire kollegaer, som løser en række opgaver i forbindelse med de kommunale samarbejder om klimatilpasning og skybrudssikring. Det drejer sig om opgaver i skæringspunkterne mellem teknik, jura, økonomi og politik, hvor teamet arbejder på at belyse, udrede og håndtere de udfordringer, der skal løses forud for realiseringen af de tekniske løsninger.  
 
Dette arbejde skal foregå i tæt dialog mellem parterne, og fælles for teamets opgaver gælder, at de indebærer styring af processer med mange interessenter, og at de fleste af dem har et juridisk og/eller politisk perspektiv.  
Der er tale om et udfordrende job, der foregår på tværs af organisationen i samarbejde med engagerede kolleger med mange forskellige fagligheder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Planafdelingen, der arbejder med den tekniske del af projekterne, inden de realiseres af Projektafdelingen. 
 
Forhandling, formidling og samarbejde 
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse inden for det tekniske område suppleret med forhandlings og formidlingsmæssige kompetencer. Vi vægter højt, at du har solid erfaring fra spildevands- og klimatilpasningsområdet og godt kendskab til jura og standarder på spildevandsområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra kommunale samarbejder og har god forståelse for de kommunale beslutningsprocesser og kommunernes administration. 
 
Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. 
 
Du forstår at lytte aktivt og formår at finde kompromiser og skabe konsensus. Du tænker generelt i muligheder og positive processer, og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. 
 
Du viser initiativ, er proaktiv og handlekraftig. Du får tingene til at ske og følger dine opgaver helt til dørs.  
 
Du arbejder struktureret, så du kan planlægge og prioritere dine opgaver. Du formår at holde overblikket og kan håndtere mange opgaver sideløbende - fra de største til de mindste. 
 
Vi forventer, at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, og kan formidle i såvel tekniske som politiske sammenhænge. 
 
Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Else Marie Jakobsen på telefon 2795 4046. 
 
Ansøgningsfristen er den 20. september 2017. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
01. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. september 2017
phone
Kontakt
Else Marie Jakobsen
Tlf.: 2795 4046
work
Jobtype
Fastansættelse

Job i HOFOR - Anne sikrer kvaliteten på dit drikkevand