Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent til softwareudvikling til fødevareindustrien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger en konsulent til udvikling af softwareløsninger til fødevareindustrien.
Du skal arbejde med Industri 4.0 teknologier som AI, IoT, Digital Twins og AR i løsninger, der fremmer høj kvalitet og konkurrencedygtighed i produktionen af animalske fødevarer.  
 

Forskning, udvikling og rådgivning  
Du skal udvikle løsninger, der kan øge kødindustriens konkurrenceevne gennem brug af de nye muligheder og udviklinger inden for Industri 4.0.
Vores løsninger understøtter effektiv produktionseksekvering, høj fødevaresikkerhed, sporbarhed, og bedre udnyttelse af råvaren gennem brug af procesviden og data fra hele værdikæden fra jord til bord.  

Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling i en positiv og uhøjtidelig stemning.
Vores team er meget tværdisciplinært med bl.a. fysikere, software- og elektronikingeniører, statistikere og dataanalytikere. Vores forretningsområde er forskning og udvikling samt rådgivning inden for målesystemer og IT.
Vores kunder er både udstyrsvirksomheder samt slagterier og kødforædlingsvirksomheder.   

Ingeniør med drive 
Du har en relevant faglig baggrund på mindst kandidatniveau – det kunne f.eks. være datalog eller IT-civilingeniør. Du har erfaring med C# og udviklingsmiljøet Visual Studio. 
Du behøver ikke have erfaring som konsulent eller med fødevareindustrien. Vi lærer dig op, introducerer dig til området og hjælper dig i gang med at opbygge netværk. 
Du er igangsætter, har en udadvendt personlighed og er god til at kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.   

Center for Målesystemer  
I center for Målesystemer fremmer vi både høj kvalitet og konkurrencedygtighed i produktionen af animalske fødevarer ved anvendelse af måledata og IT.
Centret er en del af divisionen DMRI på Teknologisk Institut. DMRI er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer.
Vores specialister har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris,
samtidig med at vi tager maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.
Vores specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt.   

Kontakt  
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Holger Dirac
på telefon 7220 2978.
Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.   

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinde