Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent til Fødevaresikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvis du brænder for at arbejde med fødevarer, mikrobiologi og hygiejne og ønsker at gøre teoretisk viden til praktiske løsninger, så har vi en spændende udfordring til dig. Teknologisk Institut i Taastrup søger vi dig, som er klar til at arbejde med fødevaresikkerhed i udviklingsprojekter og til at varetage akkrediteringen af centrets laboratorium.
 
Fødevaresikkerhed og akkreditering  
Fødevaresikkerhed er en central styrkeposition i Danmark, og du bliver en del af arbejdet med at udvikle og implementere nye kosteffektive løsninger, så danske fødevarevirksomheder konstant er i front med hensyn til fødevaresikkerhed.  
 
Dine arbejdsopgaver er meget varierede og foregår i tæt samarbejde med erfarne og specialiserede kolleger.  
 
Dine arbejdsopgaver er: 

  • Deltage i løsningen af projekt- og kundeopgaver med fokus på blandt andet hygiejne i fødesektoren, hvor du både agerer projektdeltager eller projektleder alt efter opgaven 
  • Udpege og bidrage til finansiering af nye projektmuligheder 
  • Kommunikere og præsentere centrets aktiviteter og resultater for den relevante omverden 
  • Varetage akkreditering (DANAK) af centrets laboratorium 

Du kan forvente nogen rejseaktivitet i ind- og udland.  

Fødevare og kvalitet  
Du har en uddannelse inden for fødevarevidenskab evt. suppleret med en ph.d.  Du har erfaring fra fødevareproducerende eller lign. virksomhed. Det er en fordel, at du har arbejdet med fødevaresikkerhed og/eller -kvalitet i praksis, hvor du har kendskab til kvalitetsstyring og akkreditering.  
 
For at lykkes i jobbet, er det vigtigt, at du både kan formidle din viden og få den til at virke i løsninger hos vores kunder. Du evner at kommunikere og formidle vores viden og løsninger, både i skrift og tale, på dansk og engelsk. Du motiveres af at udføre kvalitetsarbejde i samarbejde med dygtige kolleger og samarbejdspartnere, samt af at opbygge netværk både internt og eksternt.  
 
Fødevaresikkerhed 
Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø på Teknologisk Institut i divisionen DMRI med gode rammer og fokus på faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et center med 13 meget kompetente og engagerede kolleger, et højt fagligt niveau og travle hverdage i en positiv og uhøjtidelig stemning.  

Teknologisk Institut, DMRI har eget eksportautoriseret pilot plant til fremstilling af kødprodukter samt laboratorier til mikrobiologiske, kemiske og sensoriske analyser. Vi er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation inden for animalske fødevarer. Vi udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt.  
 
Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Tomas Jacobsen på 7220 2725 eller centerchef Lene Meinert på 7220 2667. Ansøgningsfrist er onsdag den 6. februar 2019.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder