Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent til erhvervs- og brancheservice" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Interesserer du dig for byggeri, innovation og udvikling, og brænder du for at betjene og rådgive faglige sektioner indenfor bygge- og anlægsbranchen, er dette jobbet for dig.

Stillingen
Som konsulent i afdelingen Erhvervs- og brancheservice vil du indgå i et team af konsulenter og administrativt personale, som på tværs af teamet udvikler og løser opgaver som led i Dansk Byggeris medlemsservice. Du får mange forskellige arbejdsopgaver, som du selvstændigt tilrettelægger i tæt samarbejde med kollegaer samt bestyrelserne i de branchesektioner, du betjener.

Arbejdsopgaverne består hovedsageligt i:

  • Sekretariatsbetjening af branchesektioner og foreninger, herunder forberedelse og deltagelse i bestyrelsesmøder samt opfølgning på bestyrelsesbeslutninger
  • At afholde og arrangere medlemsmøder og kurser i hele landet
  • Videndeling, interessevaretagelse og medlemsrådgivning indenfor et bredt felt af fagområder. fx arbejdsmiljø, bygningsreglementet, produktstandarder for maskiner og byggematerialer m.m.
  • Deltagelse i mange forskellige typer projekter, store som små, fx udviklings- og kommunikationsaktiviteter.

Hvem er du?
Din baggrund kan være bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, cand.techn.soc., en merkantil uddannelse eller noget helt andet.

Du må gerne have nogle års erfaring med projektledelse, som du har opnået ved at arbejde i virksomheder, organisationer eller myndigheder. Og det er en fordel, hvis du har interesse for detaljeviden om tekniske forhold og faglige områder indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Du skal være serviceorienteret, men du skal også besidde den nødvendige gennemslagskraft, så du kan håndtere og skabe konstruktive løsninger blandt forskellige interesser.

Du er velformuleret såvel skriftligt som mundtligt, og du har en god sans for at kommunikere præcist og klart.

Du kan skabe resultater og holde fast i opgaver og holde dem på sporet - også selvom de kan forløbe over lang tid.

Vi tilbyder
Et udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en af landets største erhvervsorganisationer. Løn der forhandles individuelt på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer. Dansk Byggeri ligger centralt placeret i hjertet af København ved Nørreport Station. Vi har en uformel tone og gode personaleforhold.

Oplysninger
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos afdelingschef Lasse Møller Vollesen (tlf. 72160269). Stillingen søges via linket "Ansøg", senest fredag den 17. januar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder