Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent til dyrevelfærd" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut, DMRI, søger dig, der brænder for dyrevelfærd, og som gerne vil gøre en forskel for både dyrene og kødindustrien. Du bliver en del af et ambitiøst team i hastig udvikling, som arbejder med banebrydende opgaver både i Danmark og udlandet. Du får gode og entusiastiske kollegaer i et miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor dine ideer og input gør en forskel for vores kunder.

Rådgivning og udvikling til kødindustrien
Du vil få et job med stor fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen, samt et stort udviklingspotentiale. Du bliver ansvarlig for projektgennemførsel, herunder planlægning, afvikling af forsøg og rapportering. Derudover er du med til at udvikle og løse opgaver inden for rådgivning og undervisning. 

Dine opgaver vil bl.a. inkludere:

  • Konsulentopgaver i ind-og udland fx dyrevelfærdsvurdering og rådgivning på slagtedagen 
  • Undervisning i håndtering af dyr både i Danmark og udlandet
  • Projektarbejde hvor du er ansvarlig for planlægning og gennemførsel af forsøg sammen med teamet

Vores opgaver har det primære formål at tilføre værdi og viden til kødindustrien i både Danmark og udlandet. Et vigtigt element er derfor at være med til at skabe ny viden og omsætte denne viden til operationelle løsninger. Opgaverne gennemføres i tæt samarbejde med andre interne fagområder og ofte med eksterne partnere.

Konsulent med både praktisk og teoretisk indsigt
Du er formentlig kandidat i husdyrvidenskab, professionsbachelor i jordbrug, jordbrugsteknolog eller lign. Du må gerne være nyuddannet, men det er ikke en ulempe, hvis du har 2-5 års erfaring fra lignende branche/opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af produktionsdyr, arbejde med slagteribranchen samt undervisning. Allervigtigst er det dog, at du er en teamplayer der går entusiastisk til nye opgaver, og som arbejder selvstændigt, omhyggeligt og med masser af gåpåmod.

Du finder vores kunder og samarbejdspartnere i den internationale kødindustri blandt både slagterier og teknologileverandører samt forskere og interesseorganisationer. Derfor er det vigtigt, at du både trives på produktionsgulvet og på kontoret. Der forventes rejseaktivitet i omegnen af 30-60 dage om året. Da vi arbejder med store dyr og i perioder på forskellige tidspunkter af døgnet, kan det praktiske arbejde til tider være fysisk krævende.

Du skal kunne beherske engelsk i skrift og tale, og det vil være en fordel, hvis du kan andre sprog såsom fransk og spansk.

Kødteknologi
I Kødteknologi bliver du en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kolleger, der giver gode rammer for faglig og personlig udvikling, og hvor du får adgang til et værdifuldt netværk, såvel nationalt som internationalt. Vi er en del af DMRI-divisionen på Teknologisk Institut, hvor vi er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. Vi udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. Vi har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.

Kontakt 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorte Schrøder-Petersen på telefon 7220 1359 eller centerchef Susanne Støier. Vi holder samtaler løbende, så vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 14. juni 2019.  

Læs mere om os her.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.