Jobbet "Konsulent med erfaring i efter- og videreuddannelse inden for klima og grøn omstilling til IDAs kursusafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens efteruddannelse inden for klima og grøn omstilling?
IDA søger en kompetencekonsulent, der brænder for at udvikle relevant og målrettet kompetenceudvikling inden for klima og grøn omstilling til IDAs medlemmer. Hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling og f.eks. nå Parisaftalens mål om at holde de globale temperaturstigningerne under 1,5 grader, spiller virksomhederne en afgørende rolle, og Danmark har brug for dygtige medarbejdere og ledere med de rette kompetencer.

IDA spiller en afgørende rolle i at tilbyde det rette kursustilbud til virksomhederne inden for klima og miljø. Derfor søger vi en erfaren kompetencekonsulent, der kan designe, udvikle og drive en række nye kurser og andre kompetencetilbud i IDAs afdeling, Ledelse og Kurser. Vi forventer, at du aktivt spiller med i forhold til at fortsætte den rejse, vi er på. Vi er en syv år gammel afdeling i IDA, som arbejder målrettet med alle aspekter af kompetenceudvikling af højtuddannede og ambitiøse medlemmer. Vi tilbyder et spændende job med stor mulighed for at sætte dit aftryk på opgaver og resultater inden for kompetenceudvikling på klima og miljø-området. Ud over tæt samarbejde med kompetente kolleger i Ledelse og Kurser skal du løse dine opgaver i samarbejde med resten af IDA og eksterne samarbejdspartnere.

Du får ansvaret for at designe og udvikle nye kurser og kompetencetilbud samt rådgive IDAs medlemmer om kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelsestilbud.

Stillingens indhold

  • Ansvar for at afdække kompetenceudviklingsbehovet blandt IDAs medlemmer inden for klima og grøn omstilling
  • Design og udvikling af kurser og uddannelser inden for klima og grøn omstilling
  • Opbygning og videreudvikling af kursus- og uddannelsesporteføljen inden for klima og grøn omstilling
  • Rådgivning af IDAs medlemmer i forhold til kompetenceudvikling Opbygge relevante samarbejder med eksterne leverandører og interne kolleger i IDA

Din rolle bliver løbende at være opdateret på, hvad der sker indenfor klima og grøn omstilling og være med til at sikre, at vi får omsat den viden til relevante kursus- og kompetencetilbud til IDAs medlemmer, samt at vi sikrer, at den nyeste viden og kompetenceudvikling er tilgængelig for vores medlemmer.  

Dine kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse på kandidatniveau
  • Du brænder for klima og grøn omstilling og at omsætte denne viden til relevant kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, og evner at lytte og omsætte medlemmernes behov til konkret kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Du er samarbejdende, nysgerrig, har humoristisk sans, er resultatorienteret og handlekraftig og har evnen at balancere et helhedsperspektiv med en analytisk skarphed.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kompetencekonsulent Steen Jørgensen på telefon 3318 4835

Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem, hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi behandler desværre ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende.

Ansøgningsfrist er 18. december 2022. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder