Jobbet "Konsulent med ansvar for miljøvurderinger af anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet har en central rolle i omstillingen af energisystemet og har ansvaret for at indpasse vedvarende energi i elnettet og etablere tilslutning af nye havvindprojekter (fx Energiøer og ”Danmark kan mere II”). Vi søger derfor en ny kollega, som vil være ansvarlig for miljøvurdering af vores projekter, og som har lyst til at få et selvstændigt ansvarsområde med en bred kontaktflade på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen, og hvor din faglige og personlige udvikling vægtes højt. Afhængig af din bopæl har du arbejdssted i enten Fredericia eller Ballerup, og du får tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på kontoret og hjemme. For kollegaer med arbejdsplads i Ballerup skal der forventes ugentlige arbejdsdage i Fredericia for at sikre den gode tilknytning til både projektet og fagmiljøet.

Dygtigt fagmiljø med fokus på vidensdeling
Du vil være del af afdelingen Miljøvurdering, hvor der pt. er 25 engagerede kollegaer, og hvor vi fortsat er i vækst. Afdelingen er del af forretningsområdet Plan og Miljø i vores selskab Eltransmission. Vi har ansvaret for miljøvurderingsprocesser samt de tilhørende nødvendige myndighedstilladelser. Vi indgår i tæt samarbejde med flere afdelinger på tværs af Energinet og har tæt kontakt med både myndigheder og andre eksterne interessenter.

Du vil indgå i et professionelt fagmiljø med fokus på vidensdeling i et projekt- og udviklingsorienteret miljø, og du vil få et selvstændigt ansvarsområde med tætte samarbejdsrelationer med kolleger i dit projektteam og den øvrige projektorganisation. Du berører alle aspekter i miljøvurderingsprocessen og er med til at sikre dels, at der tages hensyn til vores store anlægsprojekters indvirkning på miljøet, og dels at væsentlige miljøkonsekvenser identificeres og vurderes.

Afdelingens konkrete opgaver omfatter blandt andet:

  • Udarbejde VVM (§ 21 og § 25) ansøgninger og medvirke til miljøvurderingsproces, offentlighedsfaser, borgermøder, høringssvar mv.

  • Løbende dialog med Miljøstyrelsen om miljøvurderingsprocessen

  • Dialog med interessenter, herunder lodsejere/borgere og øvrige myndigheder

  • Strategiske miljøvurderinger

  • Styring og koordinering af rådgiver i forbindelse med udarbejdelse miljøkonsekvensrapporter og miljøvurderinger af planer/programmer

  • Kvalitetssikring af rådgivers ydelser ved eks. review af rapporter

Udviklingsorienteret profil med naturvidenskabelig baggrund
Du har et solidt fagligt fundament med en naturvidenskabelig baggrund og fokus på miljøvurdering samt et par års erfaring med miljøvurdering og/eller myndighedsbehandling af anlægsprojekter.

Som person er du initiativrig og har en positiv og imødekommende tilgang til dine kolleger og samarbejdsrelationer, ligesom du formår at se en sag fra flere vinkler. Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt. Derudover har du en god struktur og systematik i din arbejdsstil, som støtter dig i en hverdag med mange opgaver og projekter, og som gør dig i stand til at bevare det store overblik.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” snarest muligt og senest 18. juni 2023. Vi forventer at holde samtaler 21.-22. juni 2023 (1. samtale online) og 3. og 5. juli (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Marina Berndt på tlf. + 45 5126 9012 eller gruppeleder Elisabeth Oxenbøll Sørensen på tlf. nr. + 45 2176 7457.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.