Jobbet "Konsulent indenfor måleteknik og geometrisk opmåling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut søger nye medarbejdere, der ønsker at arbejde med måleteknik og geometriske opmålinger. Arbejdet inkluderer både teknisk arbejde i laboratorium, undervisning og formidling, samt kundekontakt og salg. Du bliver en del af det førende center indenfor geometrisk opmåling i Danmark, hvor vi arbejder med højteknologisk udstyr, og deltager i forsknings- og udviklingsprojekter sammen med virksomheder og universiteter.  

Måletekniske opgaver, rådgivning og formidling 
Du vil, i et team med dygtige kolleger, indgå i udviklings- og rådgivningsopgaver med måletekniske problemstillinger samt arbejde med CT-scanning. Du vil få en spændende hverdag i et mindre center, hvor du får stor medindflydelse på vores løbende udvikling indenfor fagområdet.  

Du vil have stor variation i de måletekniske opgaver, hvor vi måler på mange forskelligartede emner i forskellige materialer. Derudover vil du undervise og videreformidle din faglige ekspertise i et center, der er førende indenfor undervisning i GPS (Geometrisk Produkt Specifikation).  

Du vil derudover også arbejde med: 

  • Måleteknisk problemløsning 
  • Undervisning af vores kunder i brugen af GPS 
  • Analyser/opmålinger via CT-scan  
  • Kundekontakt og rådgivning og salg 
  • Deltagelse i interne og eksterne tværfaglige projekter  

Din baggrund 
Du har en baggrund indenfor teknik og teknologi med mindst 3 års erfaring, hvor erfaring indenfor måleteknik eller CT Scanning er af fordel. Træning og/eller erfaring indenfor projektledelse og formidling er et plus. Du er i stand til at løse måletekniske opgaver gennem konstruktiv dialog med kunder og kolleger - uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Derudover er du: 

  • Udadvendt og fleksibel 
  • Engageret og god til at skabe entusiasme 
  • Målrettet og struktureret 
  • Nysgerrig og har lyst til at lære nyt 
  • Proaktiv og selvdreven 
  • Kvalitetsbevidst og fokuseret 

Center for Måling og Kvalitet 
Du bliver en del af Center for Måling og Kvalitet hvor vores fagligt høje niveau og udstyr i særklasse sikrer, at vi hele tiden følger tidens udvikling. Center for Måling og Kvalitet udgør kernen i geometrisk opmåling i Danmark, og du vil derfor blive en del af et førende hold inden for måletekniske opgaver. 

Kontakt 
Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte centerchef Niels Thestrup Jensen på telefon 7220 2956. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dog senest d. 17. november 2017  

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder