Gå til hovedindhold
Jobbet "Konsulent eller Junior Konsulent" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af den gode historie

Emendo betyder forbedringer, og det er essensen af vores idégrundlag.

Emendo Design & Engineering har fokus på realisering af nye produkter og udvikling af eksisterende og ny produktion i Pharma- og Medicoindustrien. Ved at kombinere teknisk projektledelse og de rigtige specialister styrker vi organisationer til at forene design og produktion, for derigennem sammen at kunne skabe den gode historie. 

Vil du være med til at skabe den gode historie, vil vi meget gerne høre fra dig, da vi har brug for en skarp Konsulent eller Junior konsulent i emendo Design & Engineering.

Du er formentlig uddannet på bachelor- eller kandidatniveau med specialisering indenfor mekanik, plastproduktion, design af produktionsfaciliteter, automatisering, medico/pharma, validering el.lign. Du er nyuddannet eller har få års erfaring indenfor relaterede områder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med CAD værktøjer, håndskitser el. lign.

Har du særlige kompetencer indenfor for eks. Computer Vision, Machine Learning, eller Robotics som du kan byde ind med, må du meget gerne fremhæve det i din ansøgning.

Yderligere har du:

  • Interesse for at dyrke dit specialistområde og udforske relaterede discipliner
  • Gode referencer og et højt karakterniveau fra din uddannelse
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale samt mestrer præsentationsteknik på et højt niveau
  • Gennemslagskraft og naturlig nysgerrighed som gør dig initiativrig
  • Organisatoriske evner som gør at du trives i en hverdag med forskellige udfordringer og projektopgaver

Som en del af emendo Design & Engineering skal du kunne se dig selv arbejde inden for mindst et af følgende arbejdsområder:

  • ​​Teknisk projektledelse og projektsupport
  • Kravspecificering og produktdesign
  • Visualisering, prototypefremstilling og test
  • Design af produktionsprocesser
  • Design af produktionsfaciliteter

Emendo Design & Engineering er et selvstændigt firma i emendo Group, der også består af emendo Consulting, emendo Implementation, emendo R&D og Blackbird.

Alt efter din erfaring vil du komme til at arbejde sammen med en eller flere projektledere/seniorkonsulenter fra emendo Group i et professionelt miljø med en uformel atmosfære og et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Du vil få tilknyttet en mentor som sammen med dig, vil sørge for at du trives i dine projekter. Opgaverne vil variere fra projektsupport til selvstændige projekter af teknisk karakter. Du vil få erfaring med teknisk projektledelse og gøre brug af din specialistviden i en Pharma/Medico kontekst. Dit ansvarsområde i projekterne vil vokse i takt med, at du opbygger erfaring.

Hvis det lyder som dig, så send en ambitiøs ansøgningspakke bestående af; profil, CV og karakterudskrifter samt evt. projektbeskrivelser eller anbefalinger via "Ansøg" linket, med beskrivelsen ”Emendo Design & Engineering” i emnefeltet. Vi vil løbende gennemgå ansøgninger samt afholde samtaler. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Stephane Lagier på telefon +45 2130 5950 eller på sl@emendo.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder