Jobbet "Konstruktørpraktikant med digitalt flair" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingen for bygningskonstruktioner er en del af Bæredygtighed & Designdivisionen i MOE Byggeri København. Vores primære arbejdsområder er rådgivning ved planlægning, projektering og udførelse af alle typer byggerier. Det gælder f.eks. nybyggeri af boliger, erhverv, kontorer, hoteller, svømmehaller, skoler, sygehuse og laboratorier, men også renovering og ombygningsprojekter. Vi var eksempelvis med til at lave Panda-anlægget i ZOO, der blev indviet i 2019. Afdelingen har stærke kompetencer indenfor BIM, som du kan være med til udvikle og samtidig drage nytte af i dit arbejde og din egen faglige udvikling.

Vi har et stærkt fagligt miljø indenfor VDC og BIM, og vi er forrest i feltet inden for digital projektering. Hvis du også har en stærk faglighed fra studiet og brænder for digital projektering af bærende konstruktioner i Revit, er du den, vi søger!

Som konstruktørpraktikant hos os vil du hurtigt blive inddraget i projektløsningen. Du vil samtidig komme i en afdeling, der er vant til at have konstruktørpraktikanter og få både teoretisk og faglig sparring. Vi tilstræber, at du tilknyttes et større projekt med et større projektteam, hvorigennem du vil få stor mulighed for at udvikle og styrke dine kompetencer, personlige som faglige.

Din profil

  • Du er en af de bedste på din årgang og har opnået gode resultater
  • Du brænder for BIM og for at modellere bærende konstruktioner i Revit og eventuelt Dynamo
  • Du er nysgerrig og lærenem, og er ikke bange for at spørge om hjælp
  • Du har interesse for at koordinere løsninger med andre fagdiscipliner som arkitekt, VVS og EL
  • Du er god til at kommunikere mundtligt som skriftligt, og kan begå dig flydende på dansk i skrift og tale.

Dine primære arbejdsopgaver

Praktikanten kommer til at arbejde i et team, der primært projekterer større bygningskonstruktioner. Arbejdsopgaverne vil blandt andet indebære 3D-modellering i Revit, udarbejdelse af konstruktionstegninger, kvalitetssikring af projekt materiale, og generelt deltage i projekteringsarbejdet i afdelingen.

LÆRINGSMÅL for praktikanten kunne være:

  • Projektere i 3D
  • Udarbejde konstruktionstegninger
  • Arbejde med analyse af valg af materialer og konstruktioner
  • Udføre projektgranskning og kvalitetskontrol på projekter
  • Bistå med tværfaglig koordinering
  • Deltage i fagtilsyn.

Vedlæg venligst relevante eksamenspapirer.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder