Jobbet "Konstruktør til projektering af gasledninger i distributionsnettet " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du klar til udnytte en unik mulighed for at være med til at præge det fremtidige energisystem og for at blive en nøglespiller i udviklingen af gas som katalysator for den grønne omstilling? Hvis det lyder interessant for dig, er du måske vores nye medarbejder, der sammen med dygtige kolleger har ansvaret for projektmodning af alle vores anlægs- og vedligeholdelsesprojekter på vores gasdistributionsnet.  

Din kerneopgave er projektering af stål- og plastledningsnet, herunder nye tilslutningsledninger til biogas på gasnettet og omlægninger af eksisterende ledningsnet. Du indgår i diverse projektgrupper, og her medvirker du til, at projektets faglige niveau højnes, og at beslutninger træffes ud fra et kvalificeret videns- og datagrundlag.

Du bliver en del af vores afdeling Anlæg og Netplanlægning under Anlæg og Kundesupport, som er et af tre funktionsområder i Dansk Gas Distribution A/S. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Skærbæk ved Fredericia.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Projektering og omlægning af ledningsnet (stål og plast) 
  • Udarbejdelse af Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB) samt øvrig dokumentation 
  • Kontakt til kommuner, Arbejdstilsynet og øvrige myndigheder 
  • Gennemgang af teknisk dokumentation 
  • Oprettelse af ledningsstrækninger i GIS

Glæd dig til et teknisk spændende og afvekslende job, hvor der er stor fokus på faglig og personlig udvikling. Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og har stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dit daglige arbejde og prioriterer opgaverne.

Selvstændig og udadvendt  
Du har en relevant teknisk uddannelse som konstruktør, ingeniør eller lignende teknisk uddannelse, du er måske nyuddannet eller har 1-2 års erhvervserfaring. Hvis du tidligere har arbejdet med Autocad eller GIS, er det en fordel, men ellers sørger vi for den nødvendige oplæring. Du skal være fortrolig med it på almindeligt brugerniveau.

Da meget af vores dokumentation foregår på engelsk, er det afgørende, at du kan formulere dig på engelsk og dansk. 

Som person er du udadvendt og proaktiv, og du forstår vigtigheden af samarbejde på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og du kan bevare overblikket også i pressede situationer. Derudover er du initiativrig, og du sætter mål for dig selv og dine omgivelser. 

Vi tilbyder 
Du kan få et meget selvstændigt og spændende job i et velfungerende team, hvor du har rig mulighed for både faglige og personlige udfordringer samt varierende opgaver. Afdelingen har gode samarbejdsrelationer og mange berøringsflader i forhold til andre afdelinger.  

Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning og dit CV samt relevante bilag hurtigst muligt via "Ansøg" linket her på siden. Vi vurderer indkomne ansøgninger løbende - ansøgningsfristen er tirsdag d. 19. juni. Vi forventer at holde samtaler d. 25. juni. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Pernille Høgstrøm Resen på telefon +45 2519 4658.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder