Har du lyst til at arbejde med at understøtte Albertslund Kommunes fokus på børn, kultur, miljø og fællesskab samt udvikling af byen for borgere og brugere ved at sikre gode fysiske rammer i de kommunale ejendomme? Så er du måske vores nye kollega til en ansvarsfuld stilling i en mindre organisation, hvor du har mange bolde i luften, og hvor du skal samarbejde med en lang række aktører på tværs af afdelinger for at skabe resultater.

Du bliver en del af en afdeling Kommunale Ejendomme med 20 ansatte under Miljø & Teknik i Albertslund Kommune. Vi er en afdeling, der er opdelt i teams, og vi lægger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen mellem kollegaer med en ingeniør, arkitekt eller konstruktør baggrund. Her kan du være sikker på, at du får en hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaverne. Bygningsmassen udgør ca. 170.000 m2 og består af skoler, daginstitutioner, sportshaller, svømmehaller, plejehjem, sundhedshus, Materialegård mm.

Dine arbejdsopgaver er

  • Ansvar for varetagelsen af drift og vedligeholdelse på en del af ejendomsporteføljen.
  • Digital bygningsdrift, bygningssyn samt tekniske installationer.
  • Renoveringsopgaver og optimering af bygningsdrift.
  • Skabe overblik over vedligeholdelsesbehov for de kommunale ejendomme.
  • Udarbejde økonomisk overslag på ombygnings- og renoveringsprojekter.
  • Kommunikere og samarbejde med andre forvaltninger, brugere og eksterne parter.
  • Ansvarlig for egne projekter fra start til slut – herunder kvalitetssikring, tidsplan, samarbejde med rådgivere, entreprenører og leverandører, prisforhandling, økonomi, montage og godkendelse af ekstra ydelser/opgaver.
  • Dialog med myndigheder og udarbejdelse af byggeandragende.
  • Opdatering af tegningsarkiver.

Dine kvalifikationer

  • Bygningskonstruktør, ingeniør eller anden relevant uddannelse.
  • Har du også en håndværksmæssig uddannelse, vil det være et ekstra plus.
  • Solidt kendskab til bygningskonstruktioner og installationer.
  • Erfaring fra vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, på mindst 5 år.
  • Gerne erfaring fra en kommune, region eller lignende.
  • God økonomisk forståelse i forhold til fx budgetlægning og projektering. 
  • Du er god til at finde helheds- og bæredygtigheds løsninger .
  • Du arbejder både selvstændigt og på tværs af faglighed, som en holdspiller der er sparringspartner i dit team .
  • Du arbejder struktureret og målrettet og overholder deadlines.
  • Er udadvendt og tillidsvækkende.
  • Dine danskkundskaber er naturligvis gode – både i skrift og tale.
  • Office-pakken er din hjemmebane, og it-kendskabet er generelt på et højt niveau. Kan du tegne i tegneprogrammer som ACAD og Revit, vil det være et ekstra plus.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2021. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost. Lønplacering sker efter principperne i Ny Løn og efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
 
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder af Kommunale Ejendomme Frederik Lerche på mail fle@albertslund.dk eller tlf. 29 42 84 15.
 
Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV til os via linket senest den 15. august 2021. Samtaler afholdes i uge 33 med opfølgende samtale i uge 34.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.