Jobbet "Konstruktionsingeniør til byggeri - gerne nyuddannet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

NIRAS er en af de førende og største byggerirådgivere i Skandinavien med over 700 engagerede medarbejdere inden for projektering og bygherrerådgivning. Vi er kommet med på en række spændende og store projekter og har brug for din hjælp.

Konstruktionsingeniør
Som projekterende konstruktionsingeniør bliver du en del af et tværfagligt team af erfarne, højt kvalificerede og engagerede kollega­er. Du kan se frem til at skulle arbejde med statiske beregninger for bærende konstruktioner (stål, beton, træ, murværk, fundering mv.), udarbejde udbudsmateriale og tilsyn. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med både arkitekter og entreprenører. NIRAS er generelt vant til at arbejde på tværs af fag og geografi, hvilket også gør os til en attraktiv samarbejdspartner.  Du bliver ansat på kontoret i Aalborg hvor vi er mere end 170 højt kvalificerede kollegaer hvoraf en stor del arbejder med projektering af byggeri. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø hvor certificering og kvalitetssikring tages seriøst.,

Om dig
Du er konstruktionsingeniør med 0-3 års erfaring og gerne nyuddannet. Vi har en god mentorordning, der sikrer, at vores dygtige kolleger giver deres viden og erfaringer videre til næste generation.

Som person er du fagligt nysgerrig, troværdig, ansvarlig og er ikke bange for nye udfordringer. Du har en faglig god basisviden, som vi i fællesskab kan videreudvikle. Har du kendskab til BIM og 3D-projektering i Revit er det et ekstra plus.

Vi lægger vægt på at finde de rigtige løsninger i et samspil med kunder og kollegaer. Som konstruktionsingeniør er det derfor vigtigt, at du har gode evner til at samarbejde og kommunikere med alle parter i et projektforløb. Du skal være god til at omgås mennesker samt vedligeholde relationer og netværk. Sidst men ikke mindst har du humor og bidrager gerne selv til den gode stemning.

Vi tilbyder
Ved NIRAS får du et spændende job i en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder. Du bliver ansat i en virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt mulighed for medindflydelse på din egen arbejdssituation. Vi har en firmakultur, som er præget af en flad organisationsstruktur og stor grad af frihed under ansvar.

Du kommer til at samarbejde med inspirerende dygtige kollegaer i et engageret fagligt og kollegialt miljø med højt til loftet og en fri og uformel omgangstone.

Vi har attraktive ansættelsesforhold med tryghedsordning, fleksible personalegoder, god kantineordning og en bred vifte af tilbud om sportslige, kulturelle, sociale aktiviteter og arrangementer.

Interesseret?
Er du interesseret i at blive en del af et stærkt og innovativt team, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et inspirerende samarbejde med gode kolleger? Så send en ansøgning eller kontakt afdelingsleder Claus Topp (clt@niras.dk, 2469 0629) hvis du vil vide mere om stillingen.

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.300 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 25 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.