Vil du sætte dit personlige mærke på udviklingen af fremtidens klimavenlige jernbane?
Ligger din faglige interesse inden for design og beregninger af broer og anlægskonstruktioner, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige ombord på, hvad vi selv synes er Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg og infrastruktur. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer frem.

Fagligt engagement i spændende og komplekse konstruktionsprojekter
Som vores nye kollega er du med til at løfte vores samfundskritiske projekter, når de skal gennem undersøgelses- og projekteringsfaserne. Vi tilbyder som bygherre helt unikke muligheder for deltagelse i projekteringen, da det er hos os, at de store tekniske beslutninger tages.

Du bliver en del af Anlægsprojektering, Banedanmarks nye projekteringsområde. Som en del af projekteringsorganisationen er du med fra start til detailfasen, og du får mulighed for at arbejde sammen med nogle af Danmarks dygtigste teknikere og regne på mange forskellige typer af konstruktioner. Dine primære opgaver bliver at:

  • Designe bro- og anlægskonstruktioner
  • Identificere løsningsmuligheder i de tidlige projekteringsfaser
  • Udarbejde statiske beregninger, designbasis og andre tekniske rapporter
  • Kvalitetssikre beregninger og tegninger
  • Koordinere og forventningsafstemme med Banedanmarks projekteringsledere

Du kan læse et lille udvalg af vores igangværende projekter her.

Uddannelse inden for byggeri, anlæg og projekteringserfaring

Da du kommer ind i en stor organisation med mange parallelle projekter, er det afgørende, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret. Herunder skal du både kunne trives med at arbejde ud fra fastlagte processer ved brug af skabeloner og standardværktøjer, men også bidrage til udviklingen af disse.

Som konstruktionsingeniør i Banedanmark er du sammen med projekteringsteamet, den faglige garant for de tekniske løsninger. Du sætter rammerne, og ser også tekniske muligheder i projekterne og du indgår aktivt i samarbejdet med involverede fag. Det er i projekteringsteamet at fagligheden for konstruktioner er forankret, og her bliver du en nøgleperson for at sikre, at de valgte løsninger er gennemarbejdet og på Banedanmarks præmisser. Vi ser gerne, at dit CV indeholder:

  • Uddannelse som ingeniør inden for byggeri- og anlæg
  • 5 års erfaring med projektering af beton- eller stålkonstruktioner
  • Erfaring med løsningsdesign

Dit nye team
Du bliver en del af projekterings-teamet i sektionen Broer og konstruktioner, hvor du får 17 af landets bedste kollegaer, der definerer og udfordrer de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglig sparring. Samtidig giver vi plads til dig som individ, så du selv har mulighed for at sætte rammerne for din faglighed, kompetenceudvikling og dine opgaver.

I Banedanmark er fleksibilitet et nøgleord, så du kan frit vælge om du vil have base på vores kontor i Fredericia, Aarhus eller i København.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen baseres på dine erfaringer og kvalifikationer. Der kan i særlige tilfælde være mulighed for ansættelse på åremål.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Morten Bøje Pehrsson. Send os gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen søges her eller via vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder