Jobbet "Konstruktionsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en nyuddannet og nysgerrig konstruktionsingeniør til et personligt og fagligt udviklende job i Danmarks ældste ingeniør- og rådgivervirksomhed.

Du brænder for dit fag og elsker at komme helt ud i krogene af alt det, du har lært om statik og konstruktioner. Du arbejder selvstændigt og forstår at bruge din faglige viden kreativt. Og så kan du lide at være med i hele forløbet fra den første definition af statikken til dimensionering af sidste bolt.

Sjove småopgaver og store prestige projekter
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med andre konstruktionsingeniører og engagerede kolleger, hvor den yngste er 24 og den ældste er 78. De deler gerne ud af deres erfaringer, men du kommer også til at arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver.

Vi lægger vægt på at sikre vores unge ingeniører interessante udfordringer, gode udviklingsmuligheder og plads til faglighed. Blandt andet kommer du i starten til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med mere erfarne ingeniører. ØLLGAARDs opgaver spænder fra sjove småopgaver til komplicerede projekter såsom renovering af historiske og fredede bygninger, projektering af skoler og institutioner i CLT og store elementbyggerier af beton og stål. En stor del af dit arbejde vil være statiske beregninger og dokumentation.

ØLLGAARD holder til i en hyggelig villa på Strandvejen i Hellerup. Vi har fælles vinterbadning, løbeklub, sporadisk fredagsbar og mange sjove traditioner og hyggelige sociale arrangementer. Det giver et godt sammenhold uden risiko for, at den enkelte forsvinder i mængden.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør, alternativt diplomingeniør med en håndværksmæssig baggrund.

Du er nyuddannet med speciale i statik og konstruktioner.

Desuden er du er glad for dit fag og nyder at udforske mulighederne og tilegne dig ny viden.

Ansøgning
Send CV, uddannelsesbevis eller karakterudskrift og en ansøgning mærket ‘Konstruktionsingeniør + dit navn’ via "Ansøg" knappen, så vi har den hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

Telefon: 39 61 01 61

www.ollgaard.dk

ØLLGAARD er Danmarks ældste ingeniør- og rådgivervirksomhed med stolte traditioner for kvalitet og viden. Vi er 39 engagerede kolleger, der arbejder seriøst med at skabe de bedste løsninger for hver enkelt samarbejdspartner. På den måde har vi opbygget stærke kompetencer inden for vores kerneområder, som er forsyning, byggeri og energi.