Jobbet "Konstruktionsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Konstruktionsingeniør til COWIs afdeling for Bioenergy and Thermal Power

Har du lyst til at arbejde på konstruktionsrelaterede projekter inden for olie & gas sektoren, og indenfor kraftvarmeproduktion? Så læs videre her.

COWI har en førende position i den grønne omstilling indenfor både olie- og gas sektoren og kraftvarmeområdet i Danmark. Vi har travlt og søger derfor nye kolleger. Har du lyst til at blive en del af et team med passion for faget, og som brænder for at skabe succes for kunderne?

I Danmark arbejder COWI tæt sammen med alle førende danske energiselskaber. Vores kunder vælger os, fordi vi er gode til at lytte og forstå, og fordi deres succes kommer først.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte
Du kommer til at indgå i et specialiseret team og et fagligt netværk med engagerede kolleger baseret i Lyngby, og som arbejder på tværs af fagområderne olie & gas og kraftvarmeproduktion. Hovedparten af din arbejdsindsats skal du dog forvente inden for olie og gas området, hvor vi som følge af en stærk position på flere nicheområder ser ind i en fortsat vækst. Du kommer således til at arbejde indenfor biogastilslutning, gasledninger, olietankterminaler og LNG installationer. 

Specielt som følge af mange nye, restriktive myndighedskrav på projekterne laver vi blandt andet mange ombygninger og renoveringer på tankterminaler og lignende. Her vil dine design discipliner typisk omfatte konstruktionsændringer på lagertanke, design af stålkonstruktioner og rørbæringer, spildopsamlingssystemer og brandslukningssystemer, mv.

Din stilling bliver meget alsidig og du vil blandt andet komme til at arbejde med design af konstruktioner for maskinanlæg og læsseramper på terminaler. Samtidig vil design, ombygning og renovering af lagertanke, design af skum- og overrislingssystemer på tankanlæg samt design af pipelines også blive del af dine opgaver. Endelig vil myndighedsbehandling især overfor Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen også indgå i dit ansvarsområde.

Fagligt velfunderet og ambitiøs
Du kan kende dig selv i følgende:

  • Du er uddannet ingeniør. Det vil være en fordel hvis du er bygningsingeniør med interesse for mekanik, eller maskiningeniør medinteresse for konstruktioner og statik
  • Du har mindst 5 års erfaring
  • Du har kendskab til tekniske forskrifter for brandfarlige væsker
  • Vi forventer selvfølgelig, at du kan håndtere vores IT-redskaber, herunder statiske beregningsværktøjer
  • Du kan tale og skrive flydende dansk og begå dig på engelsk

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder dig at blive en del af et stærkt socialt fællesskab og en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag. En hverdag som indeholder mange spændende personlige og faglige udfordringer i en organisation, som prioriterer dinkompetenceudvikling.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Pia Alrøe, Head of Section, tlf: +45 5640 8751.

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15. november 2017. Tøv endelig ikke med at tage kontakt til os, hvis du er det helt rigtige match til stillingen, selvom du ikke lige har fået opdateret dit cv. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder