Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Koncern IT søger en Udvikler til ESB drift og transformation  

Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske Forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

Om os
Kapacitetsansvarlig Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af Forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 17.000 brugere i hæren, søværnet og flyvevåbnet kan arbejde effektivt, og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos Koncern IT har vi en stærk forståelse af forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og ofte tilpasset særlige, militære standarder. 

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning. 

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Stillingen er placeret i Hvidovre, men forventes flyttet til Ballerup inden for en overskuelig fremtid.

Om stillingen
Forsvaret søger en udvikler som kan være med til at drive og udvikle koncernens nuværende ESB løsning, samt medvirke til fremtidige implementeringer af applikationer, der skal gøre brug af ESB løsningen.

En del af stillingsindholdet vil også være at rådgive om, hvorledes løsningen kan udvikles og optimeres. I samarbejde med dine kollegaer skal du sørge for at ESB løsningen samt afhængigheder heraf, driftes og udvikles i takt med at infrastrukturen gennemgår moderniseringer, f.eks. omlægning til en anden teknologisk platform. og det er derfor et krav, at du har kendskab til IT infrastruktur fra en større virksomhed.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som ingeniør og du har allerede en god og dokumenteret indsigt i de teknologier, der er nødvendig for at drive en ESB løsning. Du har en stor viden om - samt mange års erfaring med - udvikling på Unix AIX platformen, samt er ekspert på Microsoft teknologier. Derudover har du mange års veldokumenteret erfaring med drift af andre ESB løsninger fra en større virksomhed, evt. på en Microsoft platform.

Du er selvkørende indenfor dit teknologispeciale, derudover er du fremme i skoene når det handler om udvikling af dit fagområde, og du kan får de planlagte opgaver fuldført og afleveret til tiden.

Som vores driftsmedarbejder er det vigtigt, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med Oracle Weblogic Server.
  • har stor erfaring med Microsoft infrastruktur fra en større virksomhed.
  • Har erfaring med udvikling på en Unix Platform
  • Har erfaring med drift af en ESB løsning fra en større virksomhed.
  • Kan udarbejde dokumentation indenfor dit arbejdsområde.
  • Kan rådgive andre om, hvorledes der gøres brug af løsningen.
  • Kan vidensdele på tværs af en stor organisation. 

Derudover er det vigtigt, at du kan udtrykke dig klart i skrift og tale på det tekniske niveau på dansk og på engelsk, og at du trives i et travlt miljø, der kræver en høj grad af selvstændighed.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef major Gert Nørgaard på telefon 7281 4691.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anett Brund Kronborg, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9135. 

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 24 januar 2017. Samtaler afholdes løbende i ansøgningsprocessen.

Stillingen er til besættelse den 1.februar 2017 eller snarest derefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarets koncern IT i Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse (FMI-KAKI)
FMI-KAKI er underlagt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI-KAKI driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver, vedligeholder og udvikler FMI-KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. FMI-KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring, kapacitetsforvaltning samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hvidovre
keyboard_arrow_up
Startdato
25. november 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
24. januar 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse