Jobbet "Kommunikationsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vækker kommunikations- og datasystemer din nysgerrighed og kunne du tænke dig at være med til at præge forsvarets fremtidige maritime anskaffelser?

Forsvaret og hermed også Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) står over for en markant udvikling inden for de kommende år.

Vi søger derfor til Kapacitetscenter Maritim (KAMA), en ny kollega med ingeniørteknisk baggrund som:
- computerteknologi-, netværks-, elektro-, elektronik-, svagstrømsingeniør eller beslægtede ingeniørretninger.

Om os
Som erfaren eller nyuddannet ingeniør i KAMA vil du indgå i et team bestående af 8 kollegaer, der sammen med resten af KAMA og FMI kan sikre innovative løsninger til gavn for Søværnets og forsvarets øvrige maritime enheder som ud over Søværnet dækker, Marinehjemmeværnet, Kystredningstjenesten og Beredskabsstyrelsen (brugerne).

Opgaverne løses i tæt samarbejde med brugere, designhuse, værfter, klasseselskaber og Søværnets interne myndighedssektion.

Som Ingeniør i KAMA vil du med din specialistviden være en vigtig sparingspartner i forbindelse med anskaffelsen af nye skibe og deres mange kommunikations- og datasystemer samt driftsrelaterede opgaver på den eksisterende flåde.

Om stillingen
Der er tale om en midlertidig 2 årig ansættelse for perioden 1. marts 2023 – 28. februar 2025 med udgangspunkt i Ballerup som arbejdssted.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil afhænge af dine faglige kvalifikationer, men vil overordnet indebære:

  • Tekniske bidrag til projektet vedrørende nye Patruljeskibe til Søværnet.
  • Teknisk ansvarlig på konkrete opgaver og anskaffelser.
  • Ansvarlig for drift ”fra vugge til grav” for specifikke systemer.
  • Tilsyn med egne projekter, eksempelvis installation af ny type radioer eller netværk.
  • Rådgivning og sparing med kollegaer, brugere og eksterne aktører, som fx leverandører og værfter i ind og ud –land i forbindelse med opgaveløsning.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse og tilbyder stor fleksibilitet i din løsning af opgaverne og tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Planlægningsgrundlaget for din arbejdstid er ugentlige 37 timer, og hvis der i perioder forekommer flere timer kompenseres disse som frihed eller udbetaling.

Vi tilbyder dig et job med spændende arbejdsopgaver og ansvar fra start, hvor du er med til at sikre, at vi når vores ambitiøse mål om at levere materiel til tiden i fred, krise og krig.
Som ansat ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse KAMA, bliver du en del af en særlig arbejdsplads.

”Vi løser mangeartede og særdeles komplekse opgaver, for at give bl.a. Søværnet de nødvendige kommunikationssystemer, så de er i stand, at løse deres operative opgaver, hvilket giver stor faglig tilfredshed at være en del af ” siger Jan Poulsen fra KAMA.

Vi vægter din faglige og personlige udvikling højt og vi er bevidste om, at vi kommer længst, når vi ”spiller hinanden bedre”. Der vil forekomme perioder med mangeartede opgaver og som udgangspunkt ønsker vi at sikre en god balance mellem arbejde og familie. Der må forventes rejseaktivitet svarende til 20-30 dage pr. år til værfter og leverandører i ind og udland samt til de to flådestationer i henholdsvis Frederikhavn og Korsør.

Om dig
Du er uddannet ingeniør (civil, diplom eller lign.), nyuddannet eller med erfaring inden for din uddannelsesretning. Da dine kommende installationsopgaver finder sted på skibe, vil der være oplæring via dine kommende kollegaer omkring de særlige forhold der skal tages højde for.

Da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel brugerne, interne værksteder og eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt at du besidder habile formidlingsevner, og er imødekommende.

Her ud over skal du:

kunne begå dig i en meget alsidig, politisk præget organisation med storrum, og med flere forskellige opgaver som skal holdes i spil på en gang.

Være indstillet på en hverdag i en omskiftelig verden, hvor ændringer kommer ”over natten”, hvor prioriteter skifter og hvor der forventes initiativ og handlekraft.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomster. Ved ansættelser i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Johnny Sørensen, Kapacitetsmanager Kommunikations- & Linksystemer på telefon: 2541 5369.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9144.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 2. januar - 2023. Der forventes afholdt samtaler i uge 2 2023.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder