Gå til hovedindhold

JP/Politikens Hus søger en skarp frontend udvikler med lyst til at arbejde med annoncerelaterede teknologier på vores onlinemedier jyllands-posten.dk, politiken.dk og ekstrabladet.dk m.fl. 
 
Vores fælles digitale annonceafdeling er - som vores andre enheder - altid i rivende udvikling. Derfor har vi brug for en central figur, der kan støtte op og være med til at sikre smarte løsninger og mere effektiv levering i tæt samarbejde med de nuværende udviklere på tværs af Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken. Fx skal vi løbende have udviklet nye bannertemplates og andre annoncerelaterede produkter - i en kvalitet som gavner både vores brugere og vores annoncører. 
 
Dit primære job er at udvikle og videreudvikle frontend koden for vores annonceprodukter, som skal være let genbrugelig og standardiseret på tværs af vores medier. Du vil helt naturligt blive en del af kvalitetssikringen og overvågningen, og du vil blive inddraget som ekspert til kvalificering af nye tiltag - både de tværgående i koncernen og de decentrale på medierne. 
 
Vi forventer, at du byder ind med ideer til, hvordan vi får skabt det mest optimale setup og også tager ansvar for at få etableret en tværgående standard til nem og hurtig udrulning af ændringer. 
 
Vi forventer grundlæggende, at du… 

  • er stærk til HTML og CSS
  • er erfaren med JavaScript og har kendskab til React og/eller Angular
  • er familiær med Node.js, JSlint, webpack eller lignende
  • kan arbejde selvkørende og proaktivt, men også er i stand til at samarbejde i teams
  • trives i pulserende omgivelser, der forandrer sig dagligt og går på tværs af flere afdelinger
  • er åben for rejsedage til Jylland 

Vi kommer til at lægge mest vægt på din indstilling til jobbet og til området, fremfor nødvendigvis dine faglige kompetencer, som vi altid kan videreuddanne dig i. 
 
Du kommer fysisk til at sidde i hjertet af København i vores fælles annonceafdeling, som består af cirka 40 kompetente mennesker, men du vil være organisatorisk forankret i Ekstra Bladets udviklingsafdeling. Vi har en fri omgangstone, en habil kantineordning og bl.a. vinklub og kunstforening. 
 
For yderligere spørgsmål, kontakt os på annudv@eb.dk
 
Ansøgningsfrist: torsdag den 8. marts 2019 - Samtaler afholdes løbende. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder