Gå til hovedindhold
Jobbet "Kollega med interesse for jernbane og ledningskrydsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du med om bord på et team i vækst, hvor vi sammen arbejder for at designe fremtidens infrastruktur? Swecos baneafdeling i København er i vækst, og vi søger nu en geolog/geotekniker, til ledningskrydsningsprojekter - et fagområde, med brede udviklingsmuligheder for dig.

Vi søger til Swecos baneafdeling en geolog, en geotekniker eller lignende, med baggrund inden for anlægsbranchen, som har lyst til at være med til at udbygge et støt voksende rådgivningsområde i vores baneafdeling, der handler om ledningskrydsninger under jernbaner. I teamet hjælper vi hovedsageligt ledningsejere og entreprenører med at opstille projekter som opfylder relevante banenormer, og med at udarbejde de dokumenter der skal til for at infrastrukturejeren kan udstede en godkendelse til at ansøgeren må begynde det videre arbejde i jorden.

Vi har travlt og der er derfor et uudnyttet potentiale for at udbygge et voksende område i afdelingen til noget endnu større, med mange nye og spændende opgaver langt ud i fremtiden.

Et spændende mix af faglig viden
Du kommer derfor til at bevæge i et mix af fagfelter der bl.a. omfatter no-dig løsninger, CSM processen, jernbanenormer (BN1-13-2) og eksempelvis Banedanmarks processer og opbygning i forbindelse med håndtering af anlægsprojekter. Det er derfor en fordel, hvis du allerede kender til nogle af disse områder, men er ikke et krav, da det meste kan læres.

For at være den ideelle kandidat, har du dog som minimum erfaring med jordbundsvurderinger i forbindelse med nedlægningsarbejder eller infrastrukturprojekter, så du evner at samle ”hele” pakken af nødvendigheder i forbindelse med en ledningssag. Det er dog vigtigt at du er indstillet på at erhverve viden inden for de førnævnte ”fordels-kompetencer” så du med tiden kan arbejde selvstændigt med en sag fra start til slut.

Det vigtigste er, at du sætter en ære i at finde den bedste løsning for kundernes projekter, at du har en god forståelse for anlægsprojekter, at du er grundig i forbindelse med beskrivelserne i dokumentation og du kan indgå i et godt samarbejde med både ledningsejere, entreprenører, infrastrukturejere (som hovedsageligt er Banedanmark) og andre interessenter, såvel eksterne som interne i Sweco.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Du får muligheden for at blive ansat i et af Danmarks førende ingeniørvirksomheder med ansættelse på et nyt kontor i Ørestaden.
  • Du lander i én af Swecos bedste afdelinger som er både ”sund”, godt skruet sammen og med en ukompliceret kultur og en god og hyggelig tone.
  • Du får muligheden for at lære en branche at kende, som hungrer efter specialister og tilbyder en stejl læringskurve.
  • Du får muligheden for at være med på projekter hele vejen rundt i lille Danmark. Du kommer til at sætte mange ”prikker” på Danmarkskortet.
  • Du får muligheden for at køre dine egne projekter, og både agere projektleder og specialist på én gang, og har i Sweco gode muligheder for at avancere i begge retninger.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt teamleder Thomas Sørensen på +45 4348 6129 hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 5. januar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder