Jobbet "Københavns Kommune søger engageret og kompetent projektleder til enheden Bro og Tunnel " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Der er tryk på udviklingen i København. Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør, og vi tager os af de fysiske forandringer i byen. Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København. 

Teknik- og Miljøforvaltningen drifter og vedligeholder bl.a. omkring 340 bygværker, herunder broer, tunneller og bolværker. Bygværkerne binder byen sammen og er afgørende for trafikkens afvikling både på vejene og vandet.

De ældste bygværker er fra slutningen af 1800-tallet, og i disse år bygges en række nye vigtige forbindelser, hvor Lille Langebro, ny bro ved Folehaven og Nordhavnsvej-tunnelen er markante eksempler. Broerne findes i alle størrelser lige fra en lille gangbro i en park – til Langebro, som både indeholder mekanik og en stor konstruktion på begge sider af havnen.

Vi søger en engageret og struktureret projektleder med stor erfaring, der kan indgå i et af vores teams omkring anlægsprojekter, og som kommer til at have ansvaret for kontrakt-, økonomi-, og tidsstyring af et stort renoveringsprojekt, herunder udføre tilsyn og sikre en god kommunikation med borgere og andre interessenter mv. Du får hver dag mulighed for at bringe din faglighed og dit helhedssyn i spil i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i et levende, uformelt og ambitiøst miljø. Du vil dagligt blive inspireret og opdage noget nyt om, hvordan København fungerer og selv blive en vigtig bidragsyder til byens udvikling

Som projektleder for så stort et renoveringsprojekt omfatter dine opgaver og ansvar

  • Dataindsamling, forundersøgelser og tilstandsvurderinger
  • Udarbejdelse af anlægsprogrammer, udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør
  • Udarbejdelse af budgetnotater, indstillinger og andre politiske bestillinger
  • Projektledelse, herunder kontraktstyring og risikostyring, samt dialog med samarbejdspartnerne
  • Sikring af fremdrift, koordinering med projektparter og kvalitet
  • Samarbejde med byens brugere, offentlige interessenter, myndigheder og private aktører samt underleverandører
  • Samarbejde på tværs af forvaltningen og Københavns Kommune
  • Du medvirker til, at kommunens politikker følges, og du vil få en stor kontaktflade i hele organisation

Vi forventer, at du

  • er uddannet ingeniør eller har anden relevant uddannelse med en solid erfaring inden for bro- og/eller tunnelområdet
  • har erfaring fra arbejde i en offentlig forvaltning og har arbejdet i en politisk ledet organisation
  • har projektledererfaring, gerne fra en eller flere projektorganisationer og gerne fra bygherreorganisation
  • har erfaring med anlægsarbejder i bynært miljø
  • forstår, formidler og håndterer den samlede politiske ramme, som en offentlig forvaltning agerer inden for
  • er handlekraftig og resultatorienteret
  • er åben og udadvendt og kan arbejde selvstændigt såvel som projektorienteret
  • kan kommunikere åbent og inddragende og er god til at videreformidle viden/give sparring
  • kommunikerer godt i skrift og tale på dansk
  • er initiativrig og har et godt humør

Om os

Enheden er placeret i afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold. Enhedens ca. 25 medarbejdere har forskellige baggrunde indenfor planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse, trafikingeniørarbejde, arkitektur, landskabsarkitektur mv., og alle har stort fokus på samarbejde på tværs af fagligheder.

Vi arbejder i en tværfaglig teamstruktur, hvor alle dels har egne ansvarsområder og dels indgår i løsningen af kollegaers projekter. På den måde sikrer vi en høj grad af vidensdeling. Hvert team er bredt sammensat, hvilket skaber et stærkt fagligt og professionelt miljø, hvor vi supplerer hinanden og har højt til loftet. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med et tæt og fagligt inspirerende samarbejde med erfarne og kompetente kolleger. Jobbet indeholder også gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk offentlig forvaltning. Stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, hvor der også er rum til smil og latter i en travl hverdag.

Vi holder til centralt på Islands Brygge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Annette Kjeldsen på 6136 0823.

NB! Vedhæft din ansøgning og CV i pdf-format. Øvrige relevante dokumenter som eksamensbeviser eller lignende har du lejlighed til at medbringe ved en eventuel samtale.

Søg via nedenstående link senest mandag den 26. oktober 2020

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 45 og 46.
 

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.