Kan du give teknisk kundevejledning, når nye byggerier skal tilsluttes HOFORs forsyninger?

Sektionen Kundeaftaler er ansvarlig for at indgå aftaler med nye kunder i HOFOR. Det er vores arbejde at støtte private og offentlige by-udviklere med at etablere fjernvarme-, vand- og spildevandsforsyning i større og mindre områder.

Specialist i spildevand- og vandstik
Som specialist i Kundeaftaler vil du primært skulle vejlede og udarbejde aftaler om levering af spildevands- og vandstik. Du vil derudover give teknisk rådgivning på byggemodninger. Rådgivningen kan både vedrøre konkrete tekniske muligheder og viden om, hvilke regler der gælder for området.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Kundedialog og teknisk vejledning til kunderne på vand og spildevandsområdet
  • Løbende opgavebestilling og afklaring med de entreprenører, som udfører arbejder for HOFOR
  • Byggeleder på etablering og afpropning af spildevandsstik, indhente og godkende estimater samt godkende slutfaktura på dette.
  • Afklaring af tekniske problemstillinger med vores planafdelinger for vand- og spildevand
  • Teknisk kontrol, herunder kontrol af dimensionering og tekniske kravspecifikationer og overlevering til drift

En del af en entusiastisk og projektorienteret organisation 
Der er tale om et selvstændigt og udviklende job i en stor og spændende organisation, hvor du får mulighed for at få indflydelse på udviklingen i de kommende år og medvirke konstruktivt til byens udvikling. Du vil blive en del af en entusiastisk, projektorienteret organisation med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer at du:

  • Har min. 5 års erfaring inden for anlæg og forsyning og gerne på spildevand- og vandforsyning.
  • Er uddannet kloakmester eller ingeniør med en faglig god baggrund inden for forsyningsområdet.
  • Har kendskab til eller interesse for lovgivning og regler inden for forsyningsområdet.

Du skal have motivationen til at være en del af vores sektion i et uformelt miljø, hvor der både er meget selvstændige opgaver og ting, vi løser i fællesskab, og hvor tempoet kan være højt.

Du har en god forretningsforståelse og har sans for detaljerne. Det er vigtigt for dig løbende at optimere din dagligdag. Du trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til både kunder og kolleger.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

19 engagerede og dygtige kolleger står klar til at tage imod dig
I sektionen Kundeaftaler får du 19 engagerede kolleger, der arbejder med vand, fjernvarme og spildevand. Vores opgaver omfatter bygherrerådgivning, afklaring af forhold for ledningsejere, kundeaftaler om varme-, spildevands- og vandstik, aftaler om midlertidige tilslutninger samt teknisk rådgivning af vores kunder.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 14. februar 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Anja Mikkelsen, Sektionsleder, 2795 4506 eller anjmik@hofor.dk. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder