Jobbet "Kloak-Afløbsingeniør til renoverings opgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Her er en enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed, med et højt fagligt niveau og med fokus på personlig faglig udvikling.

Området for renovering består af ingeniører, arkitekter, installatører, kloakmestre og konstruktører, og beskæftiger sig med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renoverings-, tilbygnings-, ombygnings- og nedrivningsprojekter.

Vi beskæftiger os hovedsageligt med mindre og mellemstore projekter, hvor du som medarbejder har mulighed for at spille en central og synlig rolle i hele projektets forløb.

Dine ansvarsområder som afløbsingeniør
I din rolle som afløbsingeniør vil dit hovedfokus være på projektering af renoveringsprojekter indenfor kloak og afløb samt regnvandsseparering, klimasikring og LAR, samt gerne belægningsarbejder.

Projekterne udføres fra modtagelse af projekt til aflevering.

Du vil ligeledes få mulighed for at arbejde med mange forskellige projekter, hos både private og offentlige kunder. Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil som rådgiver have ansvaret for Rambølls relationer til kunden. Du vil samtidig indgå i et fagligt team, hvor sparring, vidensdeling og faglig udvikling er nogle af nøgleordene.

En typisk arbejdsuge kan omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være væk fra kontoret 10-20 % af din arbejdstid, for at arbejde på projekter på hele Sjælland.

Dig og dine kompetencer
Vi regner med at dit udgangspunkt er:

  • Uddannelse som diplom- eller civilingeniør
  • Min. 2 års erfaring indenfor fagområdet kloak og afløb
  • Erfaring med projektering og Molio-beskrivelse, samt evt. med at tegne i AutoCAD og/eller Revit
  • Du taler og skriver dansk

Derudover vægtes det positivt hvis du har erfaring med anlægsarbejde i bredere forstand, særligt i forhold til belægningsarbejder.

Din erfaring kan komme både fra rådgiverbranchen, entreprenørbranchen og/eller fra en relevant producent.

Du er engageret og har forståelse for de skiftende roller man påtager sig som rådgiver i forskellige projektsammenhænge og det motiverer dig at arbejde i de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter. Du bidrager aktivt til at udvikle dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Sådan kommer du i betragtning til jobbet:
Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”Afløbs-kloakingeniør-Rambøll” til vores eksterne rekrutteringspartner Madesa Consulting på  sk@madesa.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 40 10 43 89.

Search & selection processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres inaktiv, så snart den rette kandidat er på plads og tilbydes ansættelse.

--------------------------------------------------

Rambøll er en af verdens ti førende bygningsdesignere, og vi arbejder hvert år på mere end 10.000 bygge- og arkitekturprojekter. På verdensplan er vi omkring 5.000 eksperter, som er specialiserede i at skabe mere innovative, grønnere og bedre bygninger. Vi lægger især stor vægt på bæredygtigt byggeri, hvor vi balancerer miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn for at skabe de bedst mulige betingelser for dem, der bruger bygningerne.

Afdelingen for renovering og bygningsfysik består af 80 engagerede kollegaer. Vi beskæftiger os med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning og nedrivningsprojekter. Vi er et team, med en pæn fordeling af begge køn. Der er et godt sammenhold i afdelingen, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, herunder en teknisk ekskursion hvert andet år, som typisk bringer os uden for landets grænser.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder