Jobbet "Klimatilpasningsmedarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har øget fokus på klimatilpasning i Horsens Kommune - Vi søger derfor en klimatilpasningsmedarbejder til ny stilling ved Natur og Miljø.
 
I Horsens Kommune har vi et spændende fjordlandskab, flere større vandløb, en varierende geologi og et kuperet landskab. Alt sammen bidrager til spændende udfordringer med klimatilpasning.
 
Cocktailen med klimaforandringer og stor vækst i Horsens Kommune er både interessant og udfordrende, og i disse år er Horsens by midt i en forvandling fra at være en mellemstor provinsby, til at blive en stor østjysk by. Det er samtidig en unik mulighed for at klimatilpasse kommunen til fremtidens vejr.
 
Vi tilbyder
Dine primære arbejdsopgaver bliver vandhåndtering i lokalplaner mv., som skal foregå i en tæt dialog og sparring med planafdeling, trafikafdeling, byggesagsafdeling, Samn Forsyning, bygherrer m.fl. Målet er at indarbejde vandhåndteringsløsninger, der kan håndtere forventningerne til fremtidens vand, men også med det særlige fokus at regnvandshåndteringen bidrager med merværdi i form af mere ”blå og grønne” lokalplaner, og at vandet udnyttes til at skabe mere natur og attraktive opholdssteder gennem grønne og blå strukturer.
 
Miljøscreening og myndighedsarbejdet med lokalplaner er en naturlig del af opgaven. Klimatilpasnings-opgaverne er under stadig udvikling, og du vil også komme til at bidrage til andre opgaver fx handleplaner for risikoområder og kendte oversvømmelser, retningslinjer i kommuneplan, forbedring af viden – data og kortmateriale og evt. bidrag til beredskabsplanlægning.
 
Trafikplan 2030 og større byomdannelsesprojekter afføder desuden mange spændende opgaver, og hvor klimatilpasning og merværdi indgår som naturlige elementer. Horsens Kommune deltager desuden i Coast To Coast projektet, Region Midts store klimasatsning. Her deltager vi med 3 projekter hhv. Sikring af Horsens Midtby mod oversvømmelse, Kortlægning af nedsivningspotentiale i nye byvækstområder og Gudenåen. Du er også tiltænkt at kunne bidrage ind i disse projekter.
 
Horsens Kommunes Klimatilpasningsplan ”Vind med vandet” er indarbejdet i Kommuneplan 2017 – her kan du finde mål og retningslinjer for arbejdet, samt udpegede risikoområder.
 
Dine nærmeste kollega vil være vores koordinator for klimatilpasning, kollegaer i spildevands- og vandløbsgruppen samt planafdelingen. Du kommer til at arbejde bredt sammen med alle fagafdelinger i Teknik og Miljø.
 
Plan og By mander også op på klimaområdet, og du er tiltænkt at skulle indgå i et tæt tværfagligt samarbejde i Teknik og Miljø.
 
Natur og Miljø er en travl afdeling med 33 medarbejdere fordelt på 5 teams. I afdelingen prioriterer vi vidensdeling, sociale relationer og en uformel omgangstone, samtidig med at vi holder et skarpt fokus på at indfri de forventninger, der ligger til os.
 
Vi forventer
Du er ingeniør, biolog, geolog eller lignende eller har anden relevant naturvidenskabelig uddannelse og har arbejdet inden for vores fagområde, gerne i en længere periode.
 
Du skal have lyst til den gode og konstruktive dialog med bygherrer, borgere, interesseorganisationer m.fl., hvor du mestrer konfliktnedtrapning og bidrager til at finde de gode løsninger, som balancer flere hensyn og forskellige parters interesser. Det gode samarbejde med Samn Forsyning er afgørende vigtigt for at lykkes med opgaverne.
 
Du skal kunne tage initiativ, træffe beslutninger, arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver.
Ikke mindre vigtigt er det, at du er en stærk holdspiller, som bidrager til det gode samarbejde mellem kolleger, således at vi kan levere de resultater, der forventes af os. Du skal have lyst til at udvikle klimatilpasningsområdet og løse opgaverne i tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer.
 
Vi vil lægge vægt på, at du har viden om

  • vandhåndtering i lokalplaner.
  • LAR og blå- og grønne byrum.
  • vand på terræn, oversvømmelsesrisici, skybrudsudfordringer mv.
  • højtstående grundvand.
  • evt. CBA. 

Vi vil lægge vægt på, at du har erfaring med

  • miljøscreening af lokalplaner.
  • vandhåndtering med merværdi - vand på terræn.
  • Planloven mht. klimatilpasning/klimalokalplaner.
  • sagsbehandling, herunder vant til dialog med plan- og trafikkollegaer, bygherrer m.fl.
  • projektledelse.
  • formidling - borgerhenvendt, men også til interessenter.
  • anvendelse af sagsbehandlingsværktøjer - vi anvender Webgis og SBSYS. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi ønsker stillingen besat fra den 1. maj 2019 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til vores koordinator for klimatilpasning Rasmus Rønde Møller på 7629 2527 eller afdelingschef Flemming Larsen på 7629 2514.

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14 eller 15, 2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder