Gå til hovedindhold
Jobbet "Kemiker til udvikling af bioraffineringsteknologier" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger en kemiker til udvikling af nye koncepter og anvendelsesmuligheder for marin og terrestrisk biomasse, biobaseret affald og restprodukter fra primærproduktionen - i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner. Målet er at udvikle den biobaserede økonomi gennem bedre anvendelse af biobaserede ressourcer.  
 
Udvikling af det biobaserede samfund  
Hos Center for Bioressourcer og Bioraffinering søger vi en fagligt stærk og højt motiveret kollega, der vil hjælpe virksomheder med at udvikle nye veje til bedre udnyttelse af bioressourcer. Du har et kandidatniveau, f.eks. civil- eller diplomingeniør, organisk kemiker eller tilsvarende og gerne suppleret med en Ph.D eller Post Doc.  Du kan og vil være med til at præge udviklingen på området gennem industrielt rettede nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter i hele processen fra fondsansøgninger til det færdige produkt. 
 
Du har indsigt i betydningen af den kemiske sammensætning af biomasser og biomassereststrømme samt kendskab til kemiske og biologiske processer, f.eks. ekstraktion, filtrering, oprensning og kemiske analyser. Med denne viden vil du, i samarbejde med dygtige kollegaer og samarbejdspartnere fra ind- og udland, udvikle bioraffineringsprocesser og -teknologier til danske og udenlandske virksomheder med særligt fokus på oprensningsteknologier og kemiske analysemetoder.  
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Deltagelse i det daglige forskning- og udviklingsarbejde, herunder laboratoriearbejde samt udarbejdelse af rapporter og protokoller i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere  
  • Tæt kontakt og dialog med virksomheds- og forskningspartnere, herunder deltagelse ved konferencer og præsentation af forskning- og udviklingsresultater samt udarbejdelse af internationale/nationale artikler 
  • I samarbejde med dine kollegaer at definere, udvikle og hjemtage vores kommende forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på danske virksomheders behov og internationale muligheder  
  • At videreudvikle og vedligeholde danske og internationale netværk inden for det biobaserede samfund 

 
Du må forvente rejseaktiviteter til vores kontorer i Århus, virksomhedsbesøg i Danmark samt rejser til udlandet i forbindelse med projektarbejde.  
 
Stærk afslutter med sans for samarbejde 
Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau, f.eks. civil- eller diplomingeniør, organisk kemiker eller tilsvarende og gerne suppleret med en Ph.D eller Post Doc. Du har gode samarbejdsevner, men arbejder også selvstændigt og er i stand til at prioritere dine opgaver. Samtidig udviser du stor grundighed i forbindelse med løsning af dine opgaver. Du arbejder aktivt med at udbygge dit netværk inden for branchen og er herigennem med til at identificere nye tendenser og projekter. Du er udadvendt og tager gerne kontakt til nye kunder og samarbejdspartnere.  
 
Opgaverne er i stigende grad internationalt orienteret, hvilket stiller krav til, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale. 
 
Center for Bioressourcer og Bioraffinering  
Center for Bioressourcer og Bioraffinering ligger i divisionen AgroTech på Teknologisk Institut. 
I centeret er vi pt 20 medarbejdere, som arbejder med forskning og udvikling, test og prøvning samt rådgivning i et spændende og innovativt miljø på forkant med den teknologiske udvikling inden for bioraffinering af landbaseret og akvatisk biomasse. 
Du bliver en del af Sektion for Biomasseteknologi. Sektionen består i dag af 6 ansatte, der supplerer hinanden fagligt og personligt. Jobbet giver gode muligheder for faglig udvikling, da du dels selv er med til at sætte dit præg på opgaverne, og dels kommer til at indgå i et miljø med fagligt kompetente kolleger, der værdsætter faglig sparring og kreative tanker omkring udvikling af projekterne. 
 
Kontakt 
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lone Berg Frederiksen på 7220 2586 eller direktør Mikael Poulsen på 7220 1861. 
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning snarest, dog senest d. 30. september 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Taastrup
keyboard_arrow_up
Startdato
13. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
30. september 2017
phone
Kontakt
Lone Berg Frederiksen
Tlf.: 7220 2586
work
Jobtype
Fastansættelse

At arbejde på Teknologisk Institut