Gå til hovedindhold
Jobbet "Kemiker til Indeklima- og Emissionslaboratoriet " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger en dygtig kemiker til akkrediteret prøvning af materialers afgasning til indeklimaet 
 
Til vores Indeklima- og Emissionslaboratorium søger vi en kemiker til at arbejde med prøvninger og praktiske opgaver i et ISO 17025 akkrediteret laboratorium.

Dine primære opgaver vil bestå af:  

  • Klimakammerprøvning, luftprøvetagning og kemiske analyser 
  • Databehandling og kvalitetssikring af måledata 
  • Udvikling og optimering af laboratoriets ydelser 
  • Rapportering til kunder  

Du bliver en del af et stærkt team på 5 medarbejdere, der arbejder med rådgivning og prøvning af byggevarer, møbler, malinger samt diverse materialer. 
 
Faglig stærk kemiker med teknisk forståelse  
Du har en relevant videregående uddannelse som kemiker, kemiingeniør eller lignende, og har bred praktisk erfaring med kemiske analyser, herunder UV/VIS spektrofotometri, kromatografi, massespektrometri og LIMS-systemer. 
Du trives i et afvekslende arbejde med laboratorieopgaver, udvikling og rapportering, og sætter en ære i at overholde leveringstider.  
Du arbejder systematisk, omhyggeligt og kvalitetsbevidst med dine opgaver. Derudover har du gode IT-kundskaber, herunder Excel og Word, og kan formulere dig professionelt på både dansk og engelsk. 
 
Center for Træ og Biomaterialer 
Centret tilbyder ekspertviden om træ og andre biobaserede materialer og produkter herunder byggevarer og møbler. Vi stræber efter at være byggebranchens foretrukne leverandør - en ambition, som bliver understøttet af vores avancerede laboratorier sammen med vores anvendelsesorienterede forskning i tæt samarbejde med kunder og videnscentre i og uden for Danmark. 
 
Kontakt  
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Helene B. Klinke på telefon 7220 2173. Din ansøgning skal være modtaget senest den 4. februar 2019. Der indkaldes til samtale løbende så send din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder