Om jobbet
Som underviser (adjunkt/lektor) kan du se frem til en alsidig hverdag, hvor du både kommer til at undervise og deltage i udviklingsprojekter, der understøtter undervisningen. En del af din rolle er også at skabe relationer til erhvervslivet til gavn for de studerendes læring og udvikling. Du bliver en del af et undervisningsteam med høj faglighed, bred viden og solid erfaring inden for det byggefaglige felt.

Du skal i rollen som underviser (adjunkt/lektor):

  • Omsætte din erhvervserfaring til relevant undervisning
  • Løbende arbejde med og dokumentere en stærk kobling til branchen lokalt og globalt gennem bl.a. deltagelse i relevante faglige netværk, virksomhedsbesøg og seminarer
  • Være nysgerrig og eksperimenterende i forhold til udviklingen og megatrends i byggebranchen.

Om dig
Du er ingeniør med speciale inden for tekniske installationer. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal have lysten til at sætte dine kompetencer i spil på dette felt. Så klæder vi dig løbende godt på til undervisningsopgaven.

Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring og gerne et godt netværk inden for det byggefaglige felt. Derudover vægter vi:

  • Kompetent faglighed inden for tekniske installationer – varmeinstallationer, vand- og sanitetinstallationer, ventilationsanlæg, afløb og kloak - i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.
  • Stor viden og erfaring inden for metoder og værktøjer til projektering af tekniske installationer, herunder valg af bæredygtige og VE-løsninger og materialer samt ikke mindst anvendelse af BIM.
  • Evnen til at arbejde udviklingsorienteret i tværfaglige teams, hvor der er stor fokus på kvalitet.
  • Nysgerrighed på den aktuelle udvikling og trends i branchen, som du kan formidle videre til de studerende og omsætte til undervisning.

Vilkår
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. august 2022.

Ansættelsen ønskes besat som fuldtidsstilling, men deltidsansættelse eller ansættelse som timelærer er også en mulighed. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Du bliver omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier som adjunkt/lektor. Se: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Interesseret?
Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link senest den 29. Maj 2022.

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende fra uge 20.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Claudio Spaziani Testa på tlf. 2028 2422.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.