Stillingen 
Overordnet bliver du produktionsansvarlig for facade- og lukningsentreprisen, herunder også styring af økonomi, tid, kvalitet og risici.

Dit ansvar bliver blandt andet at:

  • sikre overholdelse af facade- og lukningsentreprisens budget i udførelsesfasen
  • sikre at facade- og lukningsentreprisen udføres inden for de aftalte rammer for økonomi, tid og kvalitet
  • fremskynde og sikre et godt arbejdsmiljø
  • sikre høj bygbarhed og koordinering i forhold til øvrige entrepriser
  • styre projektets dokumentstyring
  • kvalitetssikre facadeentreprisen i udførelsesfasen.

Vi forventer
Du har først og fremmest flere års erfaring som bygge- eller projektleder inden for facade- og lukningsentrepriser på større projekter – eller tilsvarende relevant erfaring. Din solide erfaring og dit kendskab fra større byggeprojekters logistik og koordinering er din vigtige indgang til denne stilling.

Det falder dig naturligt løbende at have et opdateret overblik over entreprisens økonomi og tidsfaser. Det sker blandt andet gennem tæt dialog og kontinuerlige produktionsopfølgningsmøder med facadeentreprenøren i udførelsesfasen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet tømrer og eventuelt efterfølgende uddannet bygningskonstruktør eller -ingeniør
  • har erfaring inden for lette facader, lukningsarbejder og processtyring 
  • er forhandlingsvant
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • arbejder struktureret og formår at skabe resultater gennem et godt teamsamarbejde
  • motiveres af at arbejde i et team og trives i rollen som organisator og tovholder.

Det tilbyder vi 
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med stort fagligt ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og et godt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring på tværs af virksomheden.

Derudover kan vi tilbyde dig: 

  • en spændende mulighed hos en af Danmarks førende entreprenørkoncerner    
  • interessante og varierede arbejdsopgaver  
  • gode muligheder for at udvikle dine kompetencer  
  • en uformel organisation med frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet.

Sådan kommer du i betragtning til stillingen
Send snarest muligt en ansøgning samt CV mærket ”Projektleder/facadelukning2021 – Aarsleff” til vores eksterne rekrutteringspartner, Madesa Consulting via ansøg-linket. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 4010 4389.

Search & selection-processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. Vi indkalder løbende ansøgere til samtale, og processen afsluttes, og annoncen slettes, når den rette kandidat er fundet

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.