Jobbet "Kan du rådgive vores kunder om ATEX?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er Danmarks stærkeste team inden for CE-mærkning og ATEX. Vores opgaveportefølje vokser og vi mangler en fagligt stærk profil.

Vi søger en erfaren profil på ATEX og eksplosionssikring, vores ATEX-hold på 8 konsulenter mangler kolleger: Værløse, Kolding eller Aalborg.

Vi arbejder hver dag med at rådgive vores kunder om CE-mærkning, maskinsikkerhed og ATEX. Vi udarbejder designgrundlag og -løsninger og dokumentation for maskiner og procesanlæg – risikovurdering, brugsanvisninger. På ATEX-siden arbejder vi med zoneklassifikation, indretning af anlæg med eksplosionsrisiko og anlæg til placering i eksplosionsfarlige områder. Vores kunder er i alle industrier – du vil få lov til at arbejde med både iværksættere og nogle af landets største virksomheder, og med simple anlæg og større opgaver inden for grøn energi og P2X. Den faglige spændvidde er stor – forvent en fagligt udfordrende hverdag, som en del af et meget kompetent hold.

Vi rådgiver fra det organisatoriske niveau til det teknisk operative – vi tager ansvar og er ikke bange for at sige ”nu er alt på plads – maskinen er sikker. Vi laver løsninger med ansvar!”.

Dine arbejdsområder, ATEX:

  • Yde vores kunder ”best in class” rådgivning om ATEX og eksplosionssikring
  • Typiske opgaver er enten zoneklassifikation eller indretning af anlæg
  • Udarbejde eksplosionssikringsdokumenter og anden ATEX-relateret dokumentation.
  • Rådgive vores kunder i valg af sikkerhedsløsninger og dokumentation – også i løsninger hvor der kræves dybt kendskab til gældende direktiver og standarder
  • Bruge din faglighed i samarbejdet med dine kolleger.

Om dig:

  • Du har en teknisk uddannelse, ingeniør – maskinmester – elinstallatør eller tilsvarende.
  • Du har praktisk erfaring med ATEX – du kan anvise løsninger.
  • Du kan læse lovgivning og standarder – og du omsætter krav til praktiske løsninger.
  • Du trives i en stilling med stor selvstændighed – og du evner at formidle din viden til glæde for vores kunder.
  • Du har erfaring fra industrien – evt. myndighed
  • Du optræder med autoritet.
  • Du har lyst til at lære endnu mere.

Om dig:
Du har allerede et højt fagligt niveau, er systematisk og løsningsorienteret og kan optræde med autoritet. Du kan måske ikke alt hvad vi har brug, men jobbet kræver at du kan og vil lære, så du med tiden bliver en anerkendt specialist.
Du både taler og skriver rigtigt godt dansk, og også gerne engelsk.

Om os:
Vi er Danmarks førende rådgiver indenfor maskinsikkerhed og CE-mærkning, og vi er i hastig udvikling. Hos os møder du hver morgen til et frit, udviklende og inspirerende arbejdsmiljø. Derfor kan du også regne med at kollegerne vil oplære dig i netop det, du står og mangler. I Maskinsikkerhed ApS sætter vi pris på en meget høj faglig profil. Du kan forvente masser af udfordringer samt støtte fra dine kolleger og mindre rejseaktivitet primært i Danmark.

Hvis du synes jobbet lyder interessant, kan du gå ind på vores hjemmeside www.maskinsikkerhed.dk og læse, hvad vi laver i hverdagen. Du kan også ringe til direktør Hans Morten Henriksen på telefon 2210 0671.

Send en kort ansøgning med CV via "Ansøg" linket eller til Maskinsikkerhed ApS, Lejrvej 17, 3500 Værløse. Mærk ansøgningen Stilling som ATEX-specialist.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2022, hvorefter samtalerne indledes. Men da vi altid er på udkig efter kompetente folk, er ansøgninger altid velkomne.

Tiltrædelse: Snarest, men vi venter også gerne på den rette.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder