Gå til hovedindhold
Jobbet "Kan du lede og styre en bred portefølje af jernbaneprojekter?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er Danmarks største bygherre, og vi søger en sektionschef til at varetage den overordnede styring af vores projektportefølje inden for sikrings- og fjernstyringsanlæg i hele Danmark. 
 
I divisionen Anlæg indgår du i området Anlæg Øst og bliver leder af sektionen Sikring og Fjernstyring, hvor du står i spidsen for 30 dygtige og specialiserede medarbejdere samt et antal eksterne medarbejdere 
bestående af projektledere, projekteringsledere, byggeledere og projektsupportere.  
 
Du får reference til områdechef Annette Bech, og indgår i et lederteam med fire lederkolleger. Dialogen er åben og direkte, ligesom sparring og opfølgning på resultater er vigtigt for den løbende udvikling - faglig som menneskelig. Det forventes, at du selv er proaktiv og kan indgå i fællesskabet og bidrager til vores fælles mål om at skabe en bygherreorganisation i verdensklasse 
 
Du får arbejdssted i vores nye lokaler på Kalvebod Brygge i København.  
 
Porteføljestyring og synlig og motiverende ledelse 
Projektporteføljen i Sikring og Fjernstyring består af fornyelse af eksisterende sikrings- og fjernstyringsanlæg, opgradering af overkørsler samt faglig støtte til Banedanmarks store projekter og programmer, f.eks. Elektrificeringsprogrammet. Sektionen står desuden selv for projektering af sikringsopgaver. 
 
Det er sektionens formål at gennemføre egne eller understøtte andre projekter i Banedanmark med brede kompetencer inden for sikring og fjernstyring. Sektionen opbygger således viden inden for flere generationer af udstyr, herunder også nye teknologier som indgår i signalprogrammet og infrastruktur til datakommunikation. 
 
Projektporteføljen håndteres i styregrupper, hvor du som styregruppeformand sikrer projekternes fremdrift og styring gennem opfølgning på kvalitet, tid og økonomi samt risikostyring. Projekterne gennemføres under høje sikkerhedskrav, så risikostyring er en væsentlig faktor i det daglige arbejde. Vores projektstyringsmodel tager udgangspunkt i PRINCE2. Vi lægger stor vægt på høj projektmodenhed, som fortsat skal udvikles, og hvor du som sektionschef er en vigtig sparringspartner. 
 
Samarbejdet med vores leverandører bliver en stadig vigtigere opgave, og i samarbejde med de øvrige chefer i Anlæg har du fokus på ressource- og leverandørstyring - især i relation til koordinering og videndeling på tværs.  
 
Målrettet, motiverende og med personaleledelseserfaring 
Du er akademiker med teknisk forståelse eller baggrund inden for el eller IT. Dertil har du en solid erfaring med at styre en projektportefølje af komplekse projekter. Du har indgående erfaring med ledelse og udvikling af medarbejdere, og du formår at udøve en nærværende og synlig ledelse. Erfaring inden for området, herunder leverandør- og økonomistyring på større projekter, er en fordel. 
 
Du brænder for at engagere dine kolleger og medarbejdere i at gennemføre projekterne inden for de aftalte rammer. Du formulerer klare og ambitiøse mål, og konsekvent opfølgning på disse er en naturlig del af din ledelsesstil. Du har ligeledes en veludviklet evne til at lytte, udfordre og inspirere dine medarbejdere og kolleger. Endelig vægter du et tæt samarbejde højt med både din egen sektion, dine chef-kolleger, den øvrige organisation samt de leverandører, som vi arbejder tæt sammen med.  
 
Løn 
Du ansættes efter gældende overenskomst og tiltræder en stilling i lønramme 36 og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen så kontakt områdechef Annette Bech. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder