Jobbet "Kalkulationsmedarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kalkulationsmedarbejder til anlægsopgaver på jernbaneområdet 

Kan du skabe vindende tilbud? Har du teknisk indsigt, og trives du i en systematisk hverdag, hvor du kalkulerer opgaver? Har du sans for detaljen i dit arbejde?

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg. I teamet, som fokuserer på anlægsopgaver, søger vi en ny kollega til at regne på tilbud på opgaver i hele Danmark og i Norden. Du får fast base på vores kontor i Viby J. Her bliver du en del af et kontor på ca. 50 kolleger, hvoraf teamet af kalkulationsmedarbejdere udgør ca. 3-4.

Du får ansvar for hele kalkulationen
Som kalkulationsmedarbejder skal du håndtere hele processen fra at sætte dig ind i udbudsmaterialet og vurdere udbudsbetingelserne, planlægge og organisere tilbuddet og herunder deltage i besigtigelser og formøder. Det omfatter også at indhente tilbud fra leverandører og underentreprenører, opmåle og foretage mængdeudtræk samt kalkulere i vores kalkulationssystem, som er Excel-baseret. Indimellem bruger også Sigma. Du bliver på den måde også medbestemmende på løsningsmetoder, hvor du inddrager dine kolleger i de udførende teams og underentreprenører i sparringen. For at skabe de bedste tilbud er det vigtigt også at besøge byggepladserne som en del af processen. Din primære kontaktflade bliver således kolleger med forskellig fagviden internt i Aarsleff-koncernen samt leverandører og underentreprenører.

Du har et godt øje for tal og forstår at bringe din gode fornemmelse og sunde fornuft i spil, når du kalkulerer. Dette suppleres af, at vi arbejder med et 4-øjne-princip for hele tiden at gøre hinanden bedre.

Størrelsen af tilbud, du kommer til at arbejde med, spænder bredt. Primært vil du starte med at udarbejde mindre kalkulationer, men du vil også kunne komme til at bistå i store kalkulationer, hvor du bliver en del af et tilbudsteam. Du vil altså både arbejde med fagentrepriser i egenproduktion og totalentrepriser i samarbejde med andre Aarsleff-afdelinger og -selskaber.

Er du vores nye kollega?
Du har en teknisk uddannelse som fx ingeniør eller konstruktør med minimum et par års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen. Du har erfaring med kalkulationsarbejder og kalkulationsprocessen. Du forstår, at kernen i at lave gode tilbud er granskningen af materialet, således du sikrer at medtage alle elementer i dit tilbud. Dette kombinerer du med din strukturerede tilgang og sans for detaljen i tilbudsarbejdet. Desuden har du respekt for deadlines og er god til at indarbejde en struktur og metodik, som sikrer, at du altid når dem.

I opstartsfasen lægger vi meget vægt på, at du lærer jernbanearbejdet fra bunden ved at besøge byggepladser og i øvrigt lære fra en af dine erfarne kolleger. På sigt skal du kunne trives med primært at være på kontoret og sikre effektivitet og kontinuitet i kalkulationerne kun med enkelte besøg på byggepladsen.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte teknisk chef Per Brodersen på pbr@aarsleffrail.com for at få yderligere oplysninger.

Klik på Ansøg for at sende din ansøgning.

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal have din ansøgning senest tirsdag den 30. juli 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder