Gå til hovedindhold

Vil du være med til at sikre kvaliteten af drikkevand til mere end 1 mio. mennesker?
Hvert år indvinder HOFOR ca. 53 millioner m3 grundvand til fremstilling af det drikkevand, vi leverer til ca. 1 million mennesker i hovedstadsområdet. I sektionen Vand Produktion sikrer vi, at alt kører, som det skal på vandværkerne, så vi kan blive ved med at levere vand i verdensklasse.

Som vores nye kalibreringstekniker får du i alt 60 dedikerede kolleger i sektionen Vand Produktion. Du vil stå for kalibrering, dokumentation og sporbarhed på alle målere og instrumenter, som muliggør overvågning og styring af vores gode vandkvalitet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Kalibrering af målere og instrumenter 
  • Serviceopgaver, fx af UV-anlæg 
  • Dokumentation og sikring af sporbarhed
  • El og tekniske opgaver
  • Daglig drift og tilsyn på værkerne

Du bliver en del af teamet Avanceret Vandforsyning, hvor du får 14 nære kolleger, bestående af driftsoperatører, elektrikere, maskinmestre, ingeniører og fagkoordinatorer. Vi arbejder sammen med kolleger på alle vandværkerne for indsigt og oplæring i det tekniske fagområde, og som udkørende kalibreringstekniker vil du derfor køre ud til alle lokaliteter i hele HOFORs forsyningsområde.

Du er selvstændig, struktureret og teknisk stærk 
Vi forestiller os, at du er tekniker, elektriker eller maskinmester, og at du er praktisk anlagt med flair for el og teknik. 

Vi forventer, at du har kendskab til frekvensomformere, flowmålere og tryktransmittere. Det er en fordel, hvis du har erfaringer med at kalibrere målere og instrumenter. 

Du har hænderne skruet rigtigt på, du er god til at tilegne dig ny, teknisk viden, og du har kendskab til almindelige IT-værktøjer på brugerniveau.

Du er fleksibel og trives i et arbejdsmiljø, hvor uforudsete hændelser kan betyde, at prioriteringen af opgaverne hurtigt kan ændre sig og kan fører dig ud på flere forskellige af vores lokationer.

Du er selvstændig og tager ansvar for at gennemføre opgaverne fra start til slut og trives med at have en bred kontaktflade med dine kolleger.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
HOFOR, og ikke mindst vandforsyningen, er i rivende udvikling i disse år. Vi bygger nye, forholdsvis komplekse centrale blødgøringsanlæg og vandværker, trimmer produktionen, sparer på energien, automatiserer og meget mere i vores bestræbelser på at realisere HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer.

Derfor er dit job også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFORs vandforsyning på hofor.dk/bliv-klog-paadrikkevandet/

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Avanceret Vandforsyning, Jimmi Lauritzen på telefon 2029 5453.

Ansøgningsfristen er den 10. februar 2020.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder