Jobbet "Kabelspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Motiveres du af at arbejde med forsyningsnet i vores infrastruktur og vil du være en del af store energiø-projekter i den grønne omstilling, hvor vi sammen skal gøre noget, som ingen før har gjort?  Så har vi måske jobbet til dig.

I Eltransmission søger vi en kabelspecialist til store infrastrukturprojekter, herunder Energiø-projekter, som skal være med til at sikre, at Danmarks fremtidige transmissionsnet kan håndtere og overføre de store mængder af vedvarende energi, som de kommende energiøer vil medføre. Du vil blive en del af afdelingen Ledningsanlæg, samt vores Kabelfagmiljø, som går på tværs af hele Energinet. 

Din arbejdsplads bliver enten på vores hovedkontor i Fredericia eller på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Vær med til at sikre Danmarks fremtidige elnet
Du bliver en del af en projektorganisation, hvor du bliver projektlederens tekniske sparringspartner på projekterne. Du deltager i møder med projektholdet, hvor du bidrager med din ekspertise bl.a. inden for dimensionering af land- og søkabelanlæg, både på AC og DC, ligesom du engagerer dig i alle projektets sammenhænge mellem faggruppe

Dine arbejdsopgaver indeholder blandt andet:

  • Termisk og elektrisk dimensionering af kabelanlæg, fx ved brug af simuleringsværktøjet Cymcap el. COMSOL
  • Specifikation af tekniske krav
  • Deltagelse i udbud- og indkøbsprocesser
  • Teknisk kvalitetsopfølgning på kabelproduktion
  • Overvågning af kabelanlæg, herunder målinger via fiberoptik

Det er vigtigt, at du trives med rejsedage i forbindelse med jobbet, da mange af vores projekter foregår sammen med udenlandske samarbejdspartnere.

Motiveres af komplekse problemstillinger
Du har baggrund som el-ingeniør eller andet relevant, og har gerne erfaring med dimensionering af land- og søkabelanlæg. Du er vant til at være en del af større projekter. Du har en god forståelse for at arbejde med forsyningsnettet generelt, og du har kendskab til højspændingskomponenter og tekniske kvalitetsopfølgning. Herudover er det ønskeligt, at du har kendskab til større kontrakter og EU-udbud. Du skal beherske det engelske sprog på skrift og tale.

Som kabelspecialist deltager du hele vejen igennem projektet og arbejder engageret, fordi du er motiveret af det, du laver. Du motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og stiller gerne spørgsmål ved ”det vi plejer at gøre”.  Du trives med at tage ansvar for egne opgaver. Du har en god forståelse for de tværgående sammenhænge, og motiveres af samarbejdet på kryds og tværs – også med kolleger uden for dit eget fagområde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "ansøg", så vi har den senest 25. september 2022. Vi forventer at afholde 1. samtaler 4. og 5. september 2022 (online) og 2. samtaler 10. og 11. oktober 2022 (i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dianna Høgh på telefon 61 24 43 89. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder