Jobbet "Junior udvikler med lyst til at lære til samfundskritisk IT-program" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af et dynamisk, agilt team, hvor du får mulighed for at bidrage og lære? Vil du kode i et sprog, der er simpelt, funktionelt og deklarativt? Lyder det spændende at udvikle en løsning, som store dele af den danske befolkning vil benytte sig af? Så skal du søge stillingen.

Vi har behov for en eller flere udviklere, der kan være med til at få udviklet løsningen med ejendomsvurderinger. Vi leder både efter nyuddannede og udviklere med erfaring. Vi udvikler løsningen i det funktionelle programmeringssprog Clojure, som gør deklarativ programmering nemt. Clojure har persistente datastrukturer og hurtig turnaround-tid på grund af REPL-programmering. Udover det kører det på JVM (Java Virtual Machine).

Du vil selvfølgelig få oplæring i sproget, uanset om du kommer som nyuddannet eller med nogle års erfaring med andre sprog.

Du vil blive en del af et team, der består af fem udviklere samt IT-arkitekt, Scrum Master og Product Owner. Teamet arbejder med dataflow ind til ejendomsvurderingssystemet, udstilling af ejendomsdata og dokumenter, samt sammenstilling af data til borgere og andre myndigheder.

Da vi er et større IT-program, kan der også være mulighed for at blive tilkoblet et af de andre udviklings-teams, hvis det matcher præferencer og kvalifikationer bedre.

Om rollen
Du vil blive en del af et team i et større program med flere udviklingsteams, hvor vi arbejder ud fra det agile framework SAFe, der kører i ti ugers iterationer med fem sprints af to uger. Vi arbejder med store mængder af data, som bliver håndteret og i sidste ende præsenteret for borgere og virksomheder.

Vi har en uformel omgangstone og højt til loftet – og der bliver lagt vægt på, at det både fagligt og socialt fungerer i teamet.

Vores infrastruktur kører i AWS. Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med cloud-løsninger, men du skal have lyst til at tilegne dig viden om AWS i det omfang det er nødvendigt i rollen. Der er dog dedikerede infrastruktur-ressourcer på teamet.

Det er ikke nødvendigt, at du fra tidligere arbejde har erfaring med at arbejde med funktionel programmering. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med dele af nedenstående, men det er ikke et krav.

  • Programmeringssprog: Clojure og ClojureScript (både Node.js og browser)
  • UI-library: React (via Reagent og Re-frame)
  • Database: Postgres
  • Cloud: Terraform og AWS lambda, Fargate, S3, RabbitMQ, CloudWatch
  • CI/CD: Med automatiske test og build pipelines

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor du fagligt kan blive udfordret og får mulighed for at bidrage.
  • Mulighed for at videreuddanne dig gennem f.eks. kurser og certificeringer.
  • Fokus på, at arbejde og privatliv skal hænge sammen.
  • Påvirke og bidrage til en løsning, som store dele af den danske befolkning stifter bekendtskab med.
  • Godt socialt miljø med løbende arrangementer.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Søg jobbet allerede i dag ved at sende et motiveret CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg”. Fristen for at søge jobbet er senest den 10. april 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Lone Skak-Nørskov på tlf. 72 37 54 60.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, senest 1. juni 2023.

Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case og test.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. 

Første runde samtaler vil blive afholdt 13. april og anden runde samtaler vil blive afholdt 18. april.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Nybrovej 116, 2800 Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder