Jobbet "Junior netværksmand med fokus på drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde med netværk? Til Netcompany Operations søger vi en nyuddannet netværksmand med fokus på drift og vedligehold af Netcompanys Cisco netværk. Kandidaten vi søger er nyuddannet eller har få års erfaring med netværk og kan løse opgaver som spænder over routing, switching, WLC, sikkerhed og LAN.

Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske it-branche. Selvom vi har rundet 1500 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder - fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige. Som it-tekniker kommer til at gøre en mærkbar forskel sammen med de skarpeste kolleger i branchen.

En udfordrende og spændende hverdag
Netcompany Operations er en ung driftsorganisation med ca. 100 dygtige teknikere. Her kommer du til at indgå i infrastrukturgruppen som har det totale ansvar for Netcompanys samlede IT infrastruktur.

I jobbet som netværksmand i Netcompany Operations vil du få spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af Netcompanys netværk. Dette gælder både LAN, WiFi samt netværk i Netcompanys moderne datacentre. Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være:

  • At indgå i daglig drift af netværk generelt
  • At vedligeholde og udvide Netcompanys administrative netværk (LAN)
  • At løse opgaver i henhold til sikkerhed via arbejde med Cisco Firewalls
  • At vedligeholde netværksovervågning og logopsamling via Orion og Splunk
  • At indgå i tæt samarbejde med Server-, Storage- og Backupteams i henhold til netværk

Bliv vores nye kollega
Vi har travlt og ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af det, vi bygger. Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet eller har få års erfaring med drift af netværk
  • Har god og basal viden om Cisco netværksudstyr og opnået træning eller certificering på CCNA niveau
  • Er selvkørende og driftsorienteret og ikke bange for at påtage dig ansvar
  • Er dygtig til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde
  • Har et tydeligt engagement og lyst til at gøre en forskel
  • Er fleksibel og med på at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse via PET

Vores forretning er gearet til at gøre dig dygtigere
Netcompany består af en gruppe af unge, veluddannede og skarpe hoveder, der ønsker at udvikle sig til at være nogle af de bedste inden for deres felt. Hver dag kommer du til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som du kan sparre med, spørge til råds og lære af - og hos os er det vigtigt, at du spørger - ellers bliver du aldrig klogere.

For at du hele tiden har overblik over, hvordan du udvikler dig, vil du få feedback på din performance to gange årligt. Desuden får du tilknyttet en mentor fra Netcompanys ledelse, som du kan diskutere din udvikling og din karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser.

Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Er du klar til at tage din karriere det næste skridt?
Din ansøgning, cv og karakterbevis skal uploades til vores rekrutteringssystem via linket. 

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr@netcompany.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder