Jobbet "Junior arbejdsmiljøkonsulent til Hofors arbejdes" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at bidrage til arbejdsmiljøarbejdet i HOFOR, samtidig med at du lærer om, hvordan man udvikler og drifter arbejdsmiljø i Danmarks største forsyningsvirksomhed?

Som vores nye junior arbejdsmiljøkonsulent bliver du en del af arbejdsmiljø- og beredskabsafdelingen i HOFOR. Du indgår i et fagligt stærkt team af 19 engagerede kolleger, som du videndeler og sparrer med i din daglige opgaveløsning.

Vi sætter barren højt på dine vegne, og har omvendt også høje forventninger til dig. Vi sørger for, at du får praktisk erfaring med arbejdsmiljøarbejde fra første dag, og at du med tiden får et bredt og solidt fundament inden for arbejdsmiljøområdet.

Du bliver en del af et team bestående af tre kolleger, der varetager det interne arbejdsmiljø i HOFOR. I skal i fællesskab understøtte arbejdet med at rammesætte, drive og udvikle HOFORs fysiske og psykiske arbejdsmiljø i tæt samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, ledere og medarbejdere.

Du deltager i møder med arbejdsmiljøgrupperne samt bidrager til vores interne undervisningsopgaver og formidling af arbejdsmiljø i HOFOR. Du bliver desuden medansvarlig for udrulning og opfølgning på HOFORs interne APV-proces, både på det psykiske- og fysiske arbejdsmiljø

Du vil bl.a. opnå kendskab til:

  • Arbejdsmiljølovens krav omsat til konkret adfærd og handling i HOFOR
  • Organisering og tilrettelæggelse af opgaver og arbejde i en stor arbejdsmiljøorganisation
  • ISO45001, herunder brug af data i tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet i en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed
  • Risikovurderinger, analyser af arbejdsulykker og nærved-ulykker.
  • Brugen af kemidatabase, måleparadigmer samt udvikling og gennemførelse af arbejdsmiljøundervisning og –initiativer

Du vil hurtigt og løbende blive tildelt egne opgaver og ansvarsområder. Vi tilpasser ansvar og udfordringer til dine behov, så vi sikrer, at du udvikler dine arbejdsmiljøfaglige kompetencer, og får omsat din opnåede teoretiske viden til praksis i et fornuftigt tempo. 

Struktureret holdspiller med et godt overblik
Vi forventer, at du har en uddannelse som eksempelvis bioanalytiker, fysio- eller ergoterapeut, maskinmester, kemiker, miljøtekniker eller anden relevant faglig baggrund. Du behøver ikke have stor erfaring med arbejdsmiljøarbejde, men du har stiftet bekendtskab med begreber som risikovurdering, arbejdsmiljø, sikkerhedsarbejde mv. enten i din nuværende eller tidligere beskrætigelse eller som et led i din uddannelse. 

Foruden dine faglige kompetencer eller uddannelsesmæssige baggrund lægger vi vægt på dine personlige egenskaber. Vi forventer du er en holdspiller, som bidrager til afdelingens og HOFORs mål. Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem et godt samarbejde, og du skal kunne arbejde struktureret og bevare overblikket.

Det er desuden vigtigt, at du er god til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt. Du får en bred kontaktflade i organisationen, og vi forventer derfor, at du kan samarbejde på tværs af opgaver og faglighed.

Stillingen kræver gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling, bygas og vindenergi.

Vi er en af Danmarks største bygherrer. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsmiljøchef, Karsten Bach Christensen, på telefon 2795 4200, arbejdsmiljøkonsulent, Nanna Dahlgren Davidsen, på telefon 2795 4145 eller arbejdsmiljøkonsulent, Kenneth Emil Holm Petersen, på telefon 2795 4112.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2021.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og ønsker opstart den 3. januar eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.