Jobbet "Projektchef til ekstraordinært hotel- og boligbyggeri " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektchef til ekstraordinært hotel- og boligbyggeri på havnefronten i Aarhus

Som bygherre går Anpartsselskabet Bassin 7, Aarhus Ø nu i gang med at projektere og opføre Aarhus’ nye store og spektakulære hotel- og konferencecenter. Der bliver tale om et ikonbyggeri, på ca. 29.000 m2 tegnet af BIG arkitekter. Projektet indeholder desuden ca. 20.000 m2 boliger, som skal opføres i samarbejde med SLETH arkitekter og BIG.

Med denne stilling får du således nu en mulighed for at spille en helt central rolle i udviklingen af den helt nye bydel, Aarhus Ø.

Som projektchef forventer vi, at du har minimum 10 års erfaring med større byggeprojekter. Du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør el. lign. Har du erfaring med opførelse af hotel el. lignende, er det bare et plus, men ikke en nødvendighed for at komme i betragtning til stillingen. Du skal kunne lide at have mange bolde i luften på en gang og kunne bevare overblikket, når det går stærkt.

Du bliver en helt central figur på projektet, og det er derfor vigtigt, at du selvstændigt er parat til at håndtere de udfordringer og opgaver, der ligger i jobbet.

Dit primære ansvar vil være at sikre bygherre, at teamet har fremdrift i projektering og opførelse af ejendommene. Du leverer det fokus, der gør, at tingene hele tiden bevæger sig frem mod målet. Du vil i den forbindelse få den direkte kontakt med arkitekter, entreprenører, myndigheder, bygherrerådgiver, projekteringsleder og andre aktører i projektet.

Opgaven vil typisk omfatte:

  • Ansvar for at projekteringsfaserne forløber planmæssigt for bygherre, herunder tæt kontakt til projekteringsteam og bygherrerådgiver.
  • Deltage i udarbejdelsen af lokalplanen i samarbejde med teamet og øvrige rådgivere.
  • Deltage i forhandlinger med totalentreprenør samt udarbejdelse af kontraktmateriale ved indgåelse af totalentreprisekontrakt.
  • Intern økonomistyring, herunder budgetopfølgning. Overordnet ansvar for byggeprocessen for bygherre (tid, økonomi, kvalitet mv.), herunder i samarbejde med ekstern bygherrerådgiver sikre, at totalentreprenøren følger budgetter og tidsplan.
  • Udarbejdelse af teknisk materiale i forbindelse opførelse af lejligheder og hotel.
  • Videreformidling til og sparring med ledelsen i projektselskabet, der også vil deltage aktivt i udviklingen af projektet. Assistere ledelsen i projektselskabet ved diverse ad hoc-opgaver - både de store og små.
  • Sikre samarbejde og godt humør i det samlede projektteam under hele projektforløbet.

Din personlighed er vigtig for os. Evnen til at kommunikere dine holdninger og samtidig være åben overfor input betyder meget for os. Vi har højt til loftet og korte beslutningsveje. Du skal som person være i besiddelse af en god portion humor og være parat til at gribe opgaverne, også når de ikke lige var planlagte.

Vi er en lille, entusiastisk gruppe, hvor vi alle hjælper hinanden, også med at brygge en kande kaffe eller tage affaldsposen med ud. Du kommer til at have din dagligdag sammen med et team, der står for realisering af en række andre markante bygninger i Aarhus.

Teamet arbejder i øjeblikket bl.a. med projektet AARhus (www.aarhusiaarhus.dk), udvikling af de næste to etaper af kontorbygningerne Pakhusene (www.pakhusene.dk), udvikling og opførelse af højhusprojektet Lighthouse* (www.lighthouse.dk) samt projektet Æggepakkeriet på Godsbanen. Stillingen er således en mulighed for at få foden inden for i projektudvikling på højeste plan. Der er meget på spil og til tider er hverdagen lidt hektisk, men vi lover dig, at det bliver sjovt at være med.

Hvis du mener, at det er dig, vi skal have med på holdet, så send din ansøgning til Allan Jørgensen via "Ansøg" linket. Det er en spændende og krævende opgave, så personer uden de nødvendige faglige kvalifikationer kommer desværre ikke i betragtning til jobbet. Vi har brug for at få dig ombord hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige. Ansøgningsfrist d. 20.09.2017.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du også kontakte Allan Jørgensen på tlf. 2089 0050 eller Stine Hindby på tlf. 2932 1732.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder