Jobbet "Java backend udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

CBS har i 2019/20 vedtaget en ambitiøs strategi for bedre brug af fælles data og en tilhørende handlingsplan for udarbejdelse af fælles begreber og teknisk implementering via et koncept vi kalder ”Smart Integrations”. Samtidig tager vi hul på et af de største projekter vi har arbejdet med, hvor det centrale system til studieadministration skal udskiftes. Det betyder, at vi skal omlægge størstedelen af alle dataintegrationer på CBS til det nye koncept over de næste 3 år og har brug for flere udviklere til opgaven. Vi søger derfor en ny kollega til vores dygtige team af udviklere. Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse, for en periode på tre år.

Du ansættes i enheden Systemintegration som pt. er 25 fuldtidsansatte; 3 arkitekter og 22 udviklere, der alle løfter en overordnet og fælles opgave med at varetage CBS’ forretningsmæssige behov ved udvikling og vedligehold af applikationsmiljøerne.

Dine primære arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være inden for følgende, med gode muligheder for at præge jobindholdet:

  • Du deltager i projekternes faser for analyse, design, udvikling og test
  • Du udvikler integrationer indenfor rammerne af SmartIntegrations
  • Du deltager i udvikling af logiske og fysiske datamodeller
  • Du deltager aktivt i teamets diskussioner om videreudvikling og standardisering af SmartIntegrations
  • Du sparrer med dine kolleger i teamet
  • Du deltager i review af dokumenter for analyse og design samt udviklet kode

Dine kvalifikationer og kompetencer
Du har en relevant it-uddannelse og en solid praktisk erfaring med Java backend udvikling, gerne i forbindelse med integrationer og du arbejder struktureret og analytisk.

Desuden har du arbejdet med, eller godt kendskab til det meste af nedenstående:

  • Java til backend-løsninger, herunder JPA/Hibernate
  • REST webservices
  • Databaser, modellering og SQL på fx PostgreSQL eller MS SQL server
  • Git, Jenkins, Artifactory, Jira og Elastic Stack

Og generelt:

  • Du tager ansvar for dine og teamets opgaver
  • Du går op i principper for godt softwaredesign og tilstræber et højt kvalitetsniveau
  • Du har en robust baggrund som udvikler på Java platforme som du forstår at sætte i spil og dele
  • Du forstår vigtigheden af dokumentation og videndeling
  • Du evner og har lyst til at arbejde med engagerede kolleger med stærke holdninger
  • Du skal kunne forstå og tale dansk, både i forretnings- og it-teknisk sprog. Derudover skal du også beherske engelsk på et niveau, så du kan indgå i arbejdsgrupper, hvor arbejdssproget er engelsk.

IT-afdelingen
I IT-afdelingen er vi ca. 80 medarbejdere fordelt på support, drift, projektledelse og systemintegration. Vi leverer omkostningseffektive it-løsninger af høj kvalitet til CBS' studerende og ansatte, der er helt afhængige af solide og stabile løsninger, som understøtter CBS’ kerneprocesser. Vi vægter åbenhed, initiativ og samarbejde på tværs meget højt og ser det som vores fornemste opgave sammen at levere forretningsdrevet it til CBS.

Vi arbejder målrettet på at standardisere og mindske den teknologiske variation i vores it-miljø og CBS’ teknologistrategi er rammesættende for it-afdelingens arbejde og udstikker principper for anskaffelse, udvikling, drift og udfasning af it-services. Desuden arbejder vi på at skabe integrationer mellem systemer via SOA og vi ønsker en mere sammenhængende arkitektur for hele miljøet.

Vi har i det daglige fokus på at styre opgaver og projekter professionelt med værktøjer som Jira og GIT og tilstræber at organisere arbejdet struktureret med inspiration fra ITIL og Kanban og har fokus på til stadighed at udvikle processer, arbejdsmetoder og kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold er du velkommen til at kontakte chef for systemintegration Brian Klang, bkl.it@cbs.dk.

Ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "Ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 16-08-2021

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.