Jobbet "IT-udvikler til spændende IT program i Forsvaret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at designe, udvikle og drive Forsvarets fremtidige ITSM og CMDB løsning? Og vil du samtidig bidrage til, at Forsvarets IT virker sikkert og effektiv - i fred, krise og krig?

Så læs med her, måske du er vores nye kollega!

Om os
Forsvarsministeriets Program IT-konsolidering & Transformation (PIT) har brug for en ny kollega. Vi løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte om bord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring. Der er derfor tale om et meget vidtspændende IT-miljø med mange udfordringer og muligheder.

PIT arbejder på at forbedre grundlaget for Forsvarets IT og driften af samme. Vi er i gang med en spændende og udviklende rejse, hvor vi er på vej fra vores nuværende organisation over i første udgave af en ny måde at organisere IT på i Forsvaret, der skal give en mere gennemskuelig, stabil og sikker IT understøttelse af Forsvaret.

Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for vores gode samarbejde. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og udfordrende arbejde.

Citat fra en kollega:
” I vores afdeling er vi et miks af folk i uniform og civile og vi har dermed en god diversitet, både uddannelses-, erfarings- og familiemæssigt. Det giver grobund for spændende faglige såvel som ikke-faglige snakke.

Dagene på kontoret er sjældent ens, hvilket for mig afspejles i at jeg møder på kontoret med en plan for dagens opgavefokus, men går hjem og har udrettet noget andet. Om end det til tider kan være lidt frustrerende, er det oftest tilfredsstillende og berigende, da en løst opgave eller udfordring er en succes, og at jeg oftest får noget med i processen, både personligt og fagligt”

Om stillingen
Du bliver tilknyttet projektet ProDrift, der arbejder for at etablere en koncernfælles Configuration Management Database (CMDB) for Forsvaret. Din primære opgave bliver tosidig: Dels er der rundt om CMDB’en en del udviklingsopgaver af mere teknisk art bl.a. datavalidering og –transport, men også sikkerhed, som er et naturligt fokusområde for Forsvaret. Derudover vil der være programmering i selve CMDB-systemet, hvoraf noget vil være brugervendt og andet mere databaseorienteret eller basisfunktionalitet. Sekundært vil du, afhængig af kompetencer, blive involveret i det generelle arbejdet omkring Data Management og Analytics.

Du vil komme til at samarbejde med kolleger på alle niveauer i organisationen og du skal være indstillet på, at der kan komme merarbejde i forbindelse med servicevinduer uden for normal arbejdstid og i weekender, samt minimal rejseaktivitet. Det bliver du naturligvis kompenseret for.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en udviklerbaggrund med kendskab til XML og databaser, herunder SQL, T-SQL eller lign. og et eller gerne, flere primære udviklingssprog såsom Java, C++ eller lign. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til IT-sikkerhed og sikkerhedsorienteret programmering, og f.eks. kender til principperne i Security by Design.

Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til CMDB-systemer og et eller flere af de standardsystemer, der benyttes på området. Omkring den sekundære opgave er generel viden, erfaringer og interesse om alt fra det strategier til data modeller eller arkitektur og konkrette tiltag som fx labeling af data relevant.

Det væsentligste er, at du er indstillet på at lære nyt og har mod på at kaste dig over meget forskelligartede og nye opgaver.

Det er ikke et krav, men vi forestiller os, at du:

  • Mindst har 3-5 års erfaring fra en stilling med forskelligartet- eller teknisk udvikling.
  • Kan kommunikere tekniske informationer til medarbejdere på alle niveauer.
  • Arbejder engageret, struktureret og kvalitetsbevidst.
  • Tager ansvar og ejerskab for både dine egne og organisationens opgaver.
  • Brænder for at udvikle dit speciale og for at lære nyt.
  • Har kendskab til ITIL og til agil udvikling.

Har du den rette profil samt en solid viden om de relevante fagområder, hører vi meget gerne fra dig uanset din erfaring og baggrund.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Du bliver ansat og lønindplaceret alt efter dine kvalifikationer og kompetencer. Der er desuden mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning skal du vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis, samt andre relevante dokumenter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Wendt Andersen på telefon +45 4132 88 88.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Send din ansøgning snarest og senest den 12. juni 2022. Stillingen er til besættelse snarest herefter. Samtaler vil blive afholdt løbende, til vi har den rette.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

PIT er et program i Forsvarsministeriets koncern, hvis formål er at konsolidere og tranformere IT på tværs af alle styrelser på nær Forsvarets Efterretningstjeneste.
Som et led i forsvarsforliget 2018-2023 er det besluttet, at Materiel- og Indkøbsstyrelsen skal gennemføre PIT. PIT er en koncernfælles opgave, som må løftes i fællesskab på tværs af styrelser og geografisk placering.
PITs opgave er at omdanne koncernens komplekse IT-struktur til en mere stabil, sikker, effektiv og helhedsorienteret løsning. PIT kommer til at berøre al IT i koncernen. Det er både militære og administrative systemer, tekniske løsninger, hardware mv., men eksempelvis også de tilhørende processer, medarbejdere, organisationer og bestemmelser. Det betyder en helt ny måde at håndtere IT på generelt i koncernen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk