Jobbet "IT-udvikler til digitale kommunikationsløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde med nogle af landets vigtigste digitale systemer? Har du styr på objektorienteret programmering (OOP)? Og vil du læres op, så du på sigt bliver udvikler med speciale i digitale kommunikationsløsninger? Så er det dig, vi søger.

Vil du være med til at videreudvikle digital dokumenthåndtering til gavn for samfundet?
I ATP’s IT-organisation i Allerød er vi på udkig efter en IT-udvikler. En ny kollega til vores agile team i Pensions- og Sikrings ART´en, hvor vi arbejder med en række af de ordninger, som ATP administrerer på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Konkret søger vi dig, der vil:

  • arbejde med digitale kommunikationsløsninger
  • lære at udvikle, supportere og vedligeholde på vores kommunikations- og procesplatform ’ISIS Papyrus’
  • finde gode løsningsforslag i dialog og sparring med forskellige forretningsområder
  • opsætte og kode forskellige integrationer (fx til eksterne leverandører eller direkte til borgeren).

Er din tekniske forståelse i top?
Du har en relevant uddannelse inden for IT eller data, solid teknisk forståelse og erfaring med OOP.

Hvis du har kendskab til XML, StyleSheet og HTML-skabeloner, er det en fordel, når du skal arbejde med løsninger på Papyrus-platformen. Men uanset hvad sørger vi for en grundig oplæring og kurser i relevante værktøjer, så du på sigt bliver i stand til at sikre udvikling, support og vedligehold på platformen.

Vi lægger vægt på din interesse for nye teknologier og din strukturerede tilgang til opgaverne. Du arbejder selvstændigt, har sans for detaljer og kan holde overblikket – også i de mere travle perioder.

Som person er du god til at samarbejde og trives, når du indgår i et fællesskab, hvor vi jagter løsninger sammen.

Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads?
Vi tilbyder dig frihed og medbestemmelse til at gøre det, du er bedst til. Du står aldrig alene men er omringet af dygtige kolleger, der er klar til at diskutere udfordringer og give dig faglig sparring.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og til at byde dig velkommen i vores IT-organisation, der i 2019 og 2020 har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank. Du kan læse mere om vores IT-organisation her.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har det rigtige match og lukker derfor stillingsopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Charlotte Weber Dohn på tlf. 2363 5379.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.