Gå til hovedindhold
Jobbet "IT-udvikler til digital Udviklingssektion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde de systemer der understøtter Styrelsen og Koncernen, så er du måske vores kommende kollega i Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup.

Om os
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) bemander det danske Forsvar ude og hjemme og rådgiver chefer og medarbejdere. FPS har en ambition om at blive Statens bedste og mest effektive HR organisation, og etablerede i 2016 afdelingen for Processer og Digitalisering (PD).

Målet er at samle de digitale ressourcer og opbygge en faglighed omkring procesoptimering og digitalisering, som kan understøtte FPS’ udvikling. I PD er vi 36 medarbejdere opdelt i tre sektioner, hvoraf den ene sektion er Udviklingssektionen, der arbejder med udvikling af digitale systemer og løsninger, mobile apps, it-arkitektur, it-sikkerhed, drift af diverse løsninger mv. 
PD er også med til at modernisere og professionalisere Forsvarsministeriets koncern gennem afprøvning af ny teknologi såsom Robotics (RPA), Machine Learning, mm.

Om stillingen
Du vil i perioder skulle deltage i tværfaglige projekter som den tekniske kompetence og udvikler, samt være en del af den daglige drift og udvikling af de løsninger der ligger under PD’s ansvarsområde.

Projekterne og de eksisterende løsninger er meget varierende, og kan spænde imellem alt fra Word skabelonudvikling og VBA moduler i MS Access til Oracle og Microsoft SQL databasesystemer, web formularer til struktureret datafangst, RPA løsninger m.m.

Det er en stilling, hvor der kræves tekniske kompetencer inden for et og gerne flere af de overstående områder, men også hvor der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Om dig
Du har en relevant uddannelse, teknisk eller akademisk på kandidatniveau, og har haft praktisk og konkret softwareudvikling på skemaet. 

Du har kompetencer og færdigheder indenfor softwareudvikling og systemdesign. Du kan programmere i et eller flere programmeringssprog, og har kendskab og gerne erfaringer med Design Patterns inden for udvikling.

Du fungerer socialt i både store og små teams, men kan også arbejde selvstændigt på opgaver.

Du er imødekommende, engageret og respektfuld, og kan kommunikere på niveau med andre tekniske specialister, samt med ikke-tekniske brugere og kunder.

Du har en høj arbejdsmoral, og har mod på at tage udfordringer op og følge dem til dørs. Du kan arbejde fokuseret på opgaver og samtidig bevare et større overblik.

Har du en offentlig GitHub profil eller tilsvarende, kan du med fordel referere til denne.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Kim Gundy Bille Sørensen på telefon 3266 5527.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2019. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, såsom uddannelsesbevis, kandidatbevis mv.

Tiltrædelse 1. april 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder