Jobbet "IT-udvikler til Danmarks største open source datadistributionsløsning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en IT-udvikler, som brænder for at udvikle arkitektur og distributionsløsninger, der skaber værdi med frie geografiske data.

I Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) stræber vi efter at skabe let adgang til styrelsens data og primært med open source-software, som distribueres gennem en række forskellige standardiserede webservices. Vi distribuerer frie geografiske data, som understøtter en lang række samfundsmæssige formål som klima, miljø, byplanlægning og beredskab. Det stiller store krav til vores evne til at udvikle brugervenlige løsninger og sikre driftssikkerhed i vores infrastruktur.

Hos os vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af IT-udviklings-, arkitektur og driftsopgaver. Vi har konkret behov for kompetencer inden for udvikling, arkitektur og vedligehold. Det er afgørende, at du har interesse for åbne data, open source og ønsker at bidrage til udbredelsen af begge dele.

Dine arbejdsopgaver  
Du bliver en del af et team, hvor vi er 20 personer, som varetager mange forskelligartede opgaver, der vedrører distributionen af styrelsens data. Du kommer til at arbejde med udvikling, vedligeholdelse og drift af infrastrukturen i samarbejde med teamet og får opgaver med udvikling og vedligehold af API’er.

Din profil
Vi søger en teamspiller, der har overblik, er analytisk og har en faglig modenhed til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Du forstår vigtigheden af at kunne udvælge relevante teknologier, værktøjer og standarder. Du værdsætter, at vi arbejder på en måde, hvor hele teamets kompetencer bringes i spil, og vi samarbejder om de løsninger, som vi skal levere.   

Derudover regner vi med, at du:

  • Er vant til at arbejde med open source-software og Linux
  • Har interesse for at arbejde med den geografiske dimension
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne veksler mellem drift og udvikling og mellem langsigtede opgaver og pludseligt opståede driftsproblemer
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med kolleger om opgaverne

Vi tilbyder
Vores hverdag er præget af teamånd, vidensdeling og samarbejde. Vi har en uformel omgangstone med god humor og ”højt til loftet”. Ledelsesmæssigt lægger vi vægt på en åben dialog, fokus på ejerskab og engagement i forhold til opgaverne samt en god balance mellem arbejde og fritid. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er en drivende kraft i arbejdet med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vores styrelse forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet, som giver mulighed for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige datagrundlag. Som en del af Klima, Energi- og Forsyningsministeriet er et af vores mål at arbejde med den grønne omstilling gennem udvikling af et solidt datafundament som beslutningsstøtte og til brug for grøn innovation.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter den relevante overenskomst mellem staten og den faglige organisation, som din uddannelse hører under. Hvis du har en akademisk baggrund, bliver du ansat som AC-medarbejder eller evt. specialkonsulent, hvis du har den relevante erfaring og baggrund - i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse den 1. maj 2023.

Spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Jørgen Larsen de Martino 41318540 eller jolde@sdfi.dk og Palle Rossil Hansen 23297054 eller paroh@sdfi.dk

Ansøgning sendes online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 1. marts 2023. Samtaler afholdes løbende i perioden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.